FC Damsø klar til C-Ligaen

FC Damsø jubler efter en scoring.

Efter weekendens resultater er det sikkert og vist, at FC Damsø er klar til C-Liga efter sommerpausen. 

FC Damsø kunne efter en 7-1 sejr over Albertslund BS72 fejre oprykningen til divisionsfodbold igen. Holdet har været overlegne i Kvindeserie Øst, hvor de to runder før tid har sikret sig oprykningen landets tredjebedste række.

I sejren over Albertslund kom Sille Fuhlendorff på tavlen hele fire gange, mens hun allerede havde lavet hattrick efter lidt over 30 minutter.

Sammen med FC Damsø har Vejle Boldklub også sikret sig en sæson i C-Liga efter sommeren, det skete efter de besejrede Horsens Freja 7-0.

Holdet fra Damsø, der netop er rykket op i C-Ligaen er på papiret klubbens andenhold, da licensen hos klubbens førstehold ligger i FC København. Løvinderne overtog licensen, da man i 2024 valgte at indgå i et overbygningssamarbejde mellem netop FC Damsø, K.B., B1903 og FC København.

Nu kan FC Damsø igen løfte armene over, at klubbens hold skal gøre sig i divisionsfodbold igen.

Er du også glad for Fodbold For Pigers daglige dækning af pige- og kvindefodbolden? Hjælp os med at fortsætte – støt vores crowdfunding, som du kan læse mere om her: