Stine Sandbech kommer som planmæssigt ikke i spil til de afgørende VM-kvalifikationskampe mod Sverige og Serbien. HB Køges Rikke Marie Madsen er udtaget som afløser.
Den danske landsholdstrup er blevet ramt af et hårdt slag tirsdag.
Her har DBU nemlig oplyst på Kvindelandsholdets Facebookside, at Stine Sandbech grundet en skade misser de kommende kampe i VM-kvalifikationskampene mod Sverige og Serbien.
I stedet er HB Køges Rikke Marie Madsen udtaget for første gang siden efteråret.
Tabet af Sandbech må vurderes som stort, eftersom BK Häcken-profilen har været en af landsholdets vigtigste i tiden under Jakob Michelsen, hvor hun har ageret krumtap i det danske forsvar.












