FC Nordsjælland skriver kontrakt med 15-årigt keeper-talent

Foto: FC Nordsjælland

Den kun 15-årige keeper, Anna Torbensen, har underskrevet sin allerførste kontrakt med FC Nordsjælland.

FC Nordsjælland har skrevet deres første kontrakt med det 15-årige keepertalent, Anna Torbensen, det sker efter hun har taget springet op på klubbens U19-hold.

Af tidligere klubber har hun repræsenteret FC Roskilde, men tager nu det næste store skridt i sin karriere med en kontrakt i FC Nordsjælland.

Klubben beskriver Anna Torbensen som en komplet målvogter med fremragende eksplosivitet og atletiske evner. Hun er komfortabel med at spille bolden op nedefra med begge fødder, og er i stand til at levere præcise korte og lange afleveringer.

Er du glad for Fodbold For Pigers daglige dækning af pige- og kvindefodbold i Danmark – støt vores arbejde gennem vores crowdfunding. Læs mere om vores crowdfunding-projekt her.

Den unge målvogter er glad for at have sat sin underskrift på sin allerførste aftale, og der er ingen tvivl om, hvad ambitionerne for fremtiden er.

– Det føles rigtig godt at have skrevet min første kontrakt med FC Nordsjælland. Nu er fokus på, at blive endnu bedre og spille mig fast ind på U19-holdet, og så er drømmen selvfølgelig at jeg en dag skal stå i A-Liga, fortæller Anne Torbensen til klubben selv.

U19-Ligaen begynder den 15. august, og her kan du få muligheden for at se Anne Torbensen i aktion, når FC Nordsjælland tager hul på sæsonen i et opgør mod Fortuna Hjørring.