Den tidligere FC Nordsjælland-anfører fortsætter karrieren på Providence College, hvor endnu en dansker venter som holdkammerat.
Er du glad for Fodbold For Pigers daglige dækning af pige- og kvindefodbold i Danmark – støt vores arbejde gennem vores crowdfunding. Læs mere om vores crowdfunding-projekt her
Den tidligere FC Nordsjælland-spiller Signe Tingager tager nu næste skridt i sin fodboldkarriere. Den 20-årige offensivspiller skifter til amerikansk collegefodbold, hvor hun fremover skal repræsentere Providence College.
Tingager har haft en markant rolle i FC Nordsjællands talentudvikling. Som anfører førte hun klubbens U19-hold til danske mesterskaber i både 2024 og 2025 og etablerede sig som en af de bærende profiler på holdet.
Den 13. april 2024 fik hun debut på FC Nordsjællands førstehold, da hun blev sendt på banen i opgøret mod Kolding IF. I foråret var hun udlejet til B. 93 i B-Ligaen, hvor hun fik værdifuld erfaring på seniorniveau.
På Providence College bliver Signe Tingager en del af et hold med dansk islæt. Her får hun nemlig landsmanden Isabella Kloock-Jensen som holdkammerat, når hun indleder sit amerikanske fodboldeventyr.












