Bjørg Fog Godvin skifter Østerbro IF ud med norsk fodbold og skal fremover spille for Sogndal Fotballklubb.
25-årige Bjørg Fog Godvin skal i efteråret spille for den norske fodboldklub Sogndal. Dermed skifter forsvarsspilleren Østerbro IF i B-liga ud med Sogndal Fotballklubb, der spiller i den tredje bedste række i Norge.
Klubben bekræfter skiftet via deres hjemmeside og oplyser, at forsvarsspilleren er taget til Norge i forbindelse med et udvekslingsophold.
Bjørg Fog Godvin glæder sig til at prøve kræfter med norsk fodbold:
– Det er dejligt at have muligheden for at være en del af Sogndal FK Damer, mens jeg er her på udveksling i forbindelse med mine studier. Det er en fantastisk mulighed for at kombinere mine studier med min passion for fodbold, og jeg glæder mig virkelig til at blive en del af holdet, siger Godvin til klubbens hjemmeside.
Forsvarspilleren udtaler samtidig til klubbens hjemmeside, at hun allerede har deltaget i nogle træningspas og er glade for klubbens faciliter.
– Mit førstehåndsindtryk af klubben er rigtig godt. Faciliteterne er fremragende, og jeg bemærker, at kvindefodbold bliver taget seriøst og prioriteret højt her. Standarden er høj, og miljøet er meget velegnet til spillerudvikling.
Inden klubskiftet til norsk fodbold, har den 25-årige fodboldspiller tørnet ud for B93 og Østerbro IF.












