Ny aftale forbederer vilkår for kvindelige dommer

Foto: DBU Fyn

DBU, Danske Fodbolddommere og Ligaforbundet har mandag præsenteret en ny aftale, der skal styrke vilkårene for kvindelige elitedommere. Pressemeddelelsen kalder aftalen for ‘historisk’

Kvindelige elitedommere i Danmark for nu endnu bedre vilkår.

Det er konklusionen, efter at DBU, Danske Fodbolddommere (DFU) og klubberne i Ligaforbundet mandag har præsenteret en ny honoraraftale, der skal styrke vilkårerne for dommere og linjedommere i Kvinde DM-rækkerne, der omhandler A, B og C-Liga.

Aftalen, der gælder med tilbagevirkende kraft fra 1. juli og frem til 30. juni 2030 er sin første af sin slags, oplyser DBU.

Nanna Løf Mørch Lindby, der sammen med Julie Alsbro Thomsen har repræsenteret Danske Fodbolddommere i kampen for bedre vilkår, glæder sig meget over aftalen.

– Aftalen er en vigtig anerkendelse af det arbejde og den dedikation, som vi lægger i dommergerningen. Den giver os bedre rammer for at udvikle os og sender et stærkt signal til næste generation, siger hun til DBU’s hjemmeside.

Kontrakter til A Liga-dommere og stigende honorarer

Den nye aftale indebærer, at elitedommere, der er indrangeret i A-ligaen, modsat tidligere tilbydes kontrakter. Det betyder, at dommerne får mulighed for at reducere deres øvrige arbejde og dermed dedikere mere tid til dommergeringen.

Det glæder formanden for DBU’s dommerudvalg, Michael Johansen.

– Danmark har gennem flere år udviklet dommere, der er kvinder, som dømmer på allerhøjeste internationale niveau. Med den nye aftale skaber vi endnu bedre rammer for, at både de og alle andre dommere i A-Liga kan udvikle sig yderligere, samtidig med at vi styrker mulighederne for den næste generation af dommere i A-Liga, siger han.

Honoraret til dommerne vil i de kommende år følge en trappemodel, hvor målet er, at honoraret senest ved afslutningen af aftaleperioden svarer til dét honorar, som en dommer får for at dømme en kamp i herrernes 1. division. Her er det dog forudsat, at honorarerne for denne periode ikke reguleres i perioden, oplyser DBU.

Ydermere tilbydes i forbindelse med aftalen en graviditetsordning, der giver gravide dommere og linjedommere mulighed for kompensation, mens de ikke har mulighed for at dømme. Samtidig tilbydes man støtte til at vende tilbage til dommergerningen.

Af pressemeddelelsen fremgår det afslutningsvist, at der parallelt med de forbedrede vilkår er enighed fra de tre parter om at implementere en række initiativer, der skal styrke udviklingen af dommere – initiativer der skal både rekruttere og fastholde flere piger og kvinder i dommergerningen.