OB bød to spillere velkommen tilbage i A Liga-comeback

Foto: OB Q

Da OB overraskende besejrede FC Nordsjælland i sæsonens åbningsrunde, var der også comeback til Louise Wadstrøm og Emilie Lajmiri, der er vendt tilbage i klubben denne sommer.

OB har denne sommer fået tilgang af to velkendte ansigter.

Både Louise Wadstrøm og Emilie Lajmiri er igen at finde i den stribe trøje efter forskellige udlandsophold.

22-årige Louise Wadstrøm forlod sidste sommer den fynske klub for at drage til Sverige. Her repræsenterede hun først Sunnanå SK, inden hun i vinter skiftede til Uppsala. Men nu er forsvarsspilleren altså tilbage på Fyn, hvor hun i første runde gjorde comeback som indskifter midtvejs i 2. halvleg.

Også Emilie Lajmiri der tilbage i Odense, efter at hun i 2021 forlod Odense Q for at drage på college i USA. Lajmiri har dog ikke været på banen i de sidste to år, hvor en skade har holdt hende ude, men lige som Wadstrøm var hun i seneste weekend tilbage på grønsværen, hvor hun kom ind i 0-1-sejren i slutfasen.

Wadstrøm og Lajmiri kan lørdag gøre comeback i Odense, når OB på hjemmebane tager mod FC København