Foreningen Kvinder i Fodbold har skrevet et debatindlæg, hvori de opfordrer Dansk Boldspils Union til at finde en permanent løsning på landsholdets hjemmebane-situation og opfodrer samtidig til, at der laves en plan for, hvornår holdet kan få fast hjemmebane i Parken.
Debatindlægget, der er underskrevet Kvinder i Fodbolds tre bestyrelsesmedlemmer Stine Schmeichel, Louise Harder og Maria Jensen Guy, kan læses i sin fulde længde her:
DBU skabte en magisk kulisse, da Kvindelandsholdet for blot anden gang i historien løb på banen i Parken i sidste uge. Det blev en stærk og rørende dag for dansk fodbold – og for de tusindvis af fans, som så vores bedste kvinder indtage Danmarks nationalstadion. Samtidig er virkeligheden, at Kvindelandsholdet i snart halvandet år har stået uden en fast hjemmebane, og dét sender et forkert signal til hele fodbolddanmark: Fodbold for piger og kvinder bliver ikke anerkendt og prioriteret på samme måde som fodbold for drenge og mænd.
Skiftende stadions med svingende tilskuertal
Fra efteråret 2015 til sommeren 2024 havde Kvindelandsholdet fast hjemmebane på Viborg Stadion. Siden aftalen udløb, har holdet været på en såkaldt “turné” rundt på skiftende stadions i Vejle, Aalborg, Esbjerg, Odense og Herning med et tilskuertal på omkring 4000 i gennemsnit. Denne svanesang ser ud til at fortsætte, da DBU’s administrerende direktør, Erik Brøgger Rasmussen, har meldt ud, at holdet fremover vil have skiftende hjemmebane, heriblandt én enkelt kamp om året i Parken. DBU fastholder, at ambitionen på sigt er én fast hjemmebane til Kvindelandsholdet, men hvor den skal ligge, er endnu ikke afgjort.
Parken handler om mere end fodbold
En kamp i en kulisse som nationalstadionet er mere end fodbold – det er anerkendelse, prioritering og at være “En Del af Noget Større”. Det er en folkefest, der samler landet, for når Kvindelandsholdet betræder græsset i Parken, er det et signal om, at de er vores allesammens hold ligesom Herrelandsholdet. Det skaber synlighed, inspiration og nye fans – især blandt børn og unge, der for første gang ser kvinder udfolde sig i samme nationalarena som herrerne.
Kvindelandsholdet fortjener en fast hjemmebane, og den største scene i dansk fodbold, Parken, burde også blive deres faste tilhørssted. At flytte holdet permanent til Parken handler ikke kun om økonomi eller kortsigtede beslutninger, men om vision og langsigtede investeringer i sporten og i landets næste generationer af fodboldspillere og fans. Derfor vil vi opfordre DBU til at tage næste skridt: At sætte et konkret mål for, hvornår Kvindelandsholdet får Parken som fast hjemmebane, og hvilke investeringer og strategier det kræver at nå dertil.
Indtil det mål er nået, bør DBU som minimum sikre, at Kvindelandsholdet får en fast hjemmebane, som kan danne ramme om en langsigtet fankultur og et fællesskab omkring holdet. For opbakning er sjældent givet, men den kan bygges.
Fra økonomisk udfordring til fælles succes
DBU har udtalt, at det er vanskeligt at give Kvindelandsholdet en fast plads i Parken på grund af FCK’s tætte kampprogram. Alligevel har kapaciteten aldrig været et problem på Viborg Stadion, som også huser et superligahold.
Et andet argument er, at det kun kan betale sig at spille Kvindelandsholdets kampe i Parken, hvis der sælges mindst 20.000 billetter. Kvindelandsholdet var tæt på dette tal med næsten 15.000 tilskuere på en regnvåd tirsdag i sidste uge, og i 2022 trak en kamp mod Brasilien over 21.000 tilskuere. Potentialet er der, men det kræver prioritering og en langsigtet indsats for at få et fuldt gennembrud.
Da Herrelandsholdet omkring 2014 oplevede dalende opbakning og lavere tilskuertal (fx kun 13.169 tilskuere til en venskabskamp mod Tyrkiet), satte ingen spørgsmålstegn ved, om
Herrelandsholdet var berettiget til at spille i Parken. Tværtimod reagerede DBU med en klar plan: Lavere billetpriser, åbne træninger, engagerende fanzoner og kampagnen “En Del af Noget Større”. Resultatet var et fyldt nationalstadion, en revitaliseret fankultur og et hold, der igen blev samlingspunkt for hele Danmark.
Det viser, at målrettede tiltag kan gøre en forskel, og at DBU allerede kender nogle af ingredienserne til at lykkes. Kvindelandsholdet har et stort, uforløst potentiale, og i udlandet buldrer fodbold for kvinder frem med nye fans, stigning i præmiepenge, rekordfyldte stadioner og store investeringer i klubber og ligaer fra forbund og kommercielle aktører. DBU og Spillerforeningen har taget gode skridt for at løfte Kvindelandsholdet i den seneste aftale.
Vi skal videre.
Den økonomiske virkelighed – og det strategiske valg
Ja, Parken er dyrere end Viborg, Aalborg og Esbjerg. Men Herrelandsholdet spillede der også i modvind, fordi det var nødvendigt for fremtiden – for sponsorer, tv-aftaler og signalværdien. Så hvordan kan DBU i 2025 stå på mål for, at Kvindelandsholdet ikke fortjener samme investering?
Kvindelandsholdet er et flagskib for dansk fodbold og rollemodeller for en ny generation af både piger og drenge. De fortjener rammer, der matcher deres niveau, betydning og potentiale. Erfaringerne findes. Værktøjerne ligger klar. Det handler ikke om hvorvidt DBU kan, men om de vil. For opbakning bygges, ikke ventes på. Og hvis Danmark tør tænke lige så stort om kvinderne, som vi gør om herrerne, vil tribunerne i Parken blive fyldt, ligesom vi ser i udlandet.
