Sinne Linnerup drosler ned for fodbolden. Dermed mister AaB en spiller, der har gennemgået hele klubbens talentudviklingssystem, og som har bidraget på førsteholdet i den seneste periode.
Forud for den kommende forårssæson har Sinne Linnerup valgt at drosle ned på fodbolden og stopper derfor på AaB førstehold. Dermed afslutter hun sin tid på førsteholds niveau i klubben efter flere år i den rød-hvide trøje.
Sinne Linnerup har haft hele sin fodboldopvækst i AaB, hvor hun begyndte på AaB Pigeakademiet. Gennem målrettet arbejde og kontinuerlig udvikling spillede hun sig frem til en plads på AaB Womens førstehold, hvor hun har været en del af truppen i de seneste sæsoner.
Siden sommeren 2024 er det blevet til 17 optrædener for AaB. Med beslutningen om at drosle ned på fodbolden vil hun fremover ikke længere være en del af førsteholdstruppen.

















