Trænerstaben i Fortuna Hjørring er blevet et nyt, men bekendt, ansigt rigere. Mariann Gajhede vender 24 år efter sin debut tilbage til Hjørring-klubben i en ny rolle som assistenttræner.
Mariann Gajhede er ny assistentræner i Fortuna Hjørring.
Den 41-årige Mariann Gajhede bibringer stor rutine – med 217 førsteholdskampe for Fortuna Hjørring og over 100 A-landsholdskampe har hun et repertoire af erfaring, som hun kan forstærke trænerstaben med i Fortuna.
Den tidligere midtbanespiller fik debut i Fortuna Hjørring for 24 år siden, og i mellemtiden har hun uddannet sig til fysioterapeaut og A-licens træner. Nu bliver hun assistenttræner for den nyansatte Nicklas Hougaard, der samt er vendt retur til Hjørring.
– Timingen var perfekt, både i forhold til jobskifte, men også i det private. Jeg kender Niclas fra vores fælles fortid i AaB, og da muligheden bød sig for både at arbejde sammen med ham – og tilmed i Fortuna Hjørring, slog jeg til, siger Mariann Gajhede, der kommer fra en stilling som fodboldtræner på Sportsefterskolen Aabybro.
Ved siden af assistenttræner-jobbet i Fortuna Hjørring vil Gajhede beholde sit job som projektleder i DBU, hvor hun er tilknyttet en række kvindelige fodboldspillere frem mod både VM i 2027 og OL i 2028.












