HB Køge møder danskerklub på vejen mod Champions League

Jubel efter scoring i HB Køges opgør mod skotske Hearts. Foto: HB Køge

To opgør mod PSV Eindhoven med Josefine Funch, Sara Thrige og cheftræner Kasper Kurland venter for HB Køge i jagten på en plads i Champions Leagues ligafase.

Efter i weekenden at have spillet sig videre til tredje og afgørende kvalifikationsrunde i Champions League, skulle HB Køge tirsdag lære sin kommende modstander at kende.

HB Køge var et af fire seedede hold og kunne schweziske Servette, østrigske Austria Wien, hollandske PSV og polske Czarni.

Og her ville tilfældighederne, at HB Køge skal op imod de hollandske mestre, som har masser af dansk islæt.

Kasper Kurland har denne sommer overtaget træner-sæddet Eindhoven-klubben, hvor han har fået selskab fra FC Nordsjælland iform af Josefine Funch. Derudover råder klubben også over den danske landsholdsspiller Sara Thrige.

Af de fire mulige modstander var HB Køge det tredje lavest seedede hold, men målt på klubbens seneste succes med et hollandsk mesterskab og en nylig Super Cup-titel tyder noget på, at der venter en særdeles hård opgave for svanerne.

HB Køge starter på udebane i Holland den 26. august og spiller returopgør på Køge Idrætspark den 2. september. Den samlede vinder er klar til Champions Leagues ligafase, mens taberen overgår til Europa Cup.