FC København afslutter samarbejdet med cheftræner Kasper Klarskov Nielsen med virkning fra dags dato. Det oplyser FC København på deres hjemmeside.
Kasper Klarskov Nielsen er fortid i FC København.
Det står fast, efter FC København fredag på klubbens hjemmeside oplyser, at samarbejdet med cheftræneren gennem de seneste to år er blevet afsluttet.
Afskedelsen kommer på bagkant af en udfordrende start på A-Ligaen for løvinderne, der endnu ikke har formået at hente point i de første tre opgør i sæsonen.
Kasper Klarskov Nielsen blev kvindeholdet i FC Københavns første cheftræner, da projektet i 2024 blev etableret. I sin tid i klubben har han taget del i holdets rejse op gennem rækkerne og stablet et solidt sportsligt fundament på benene.
Blandt andet to oprykninger på to år, og senest ved en oprykning til A-Ligaen for første gang i klubbens historie.
Assistenttræner Fabiana Alcalá indtræder som fungerende cheftræner, indtil en ny cheftræner er på plads. Alcalá får sin debut i førersædet for løvinderne, når de søndag skal jagte sæsonens første point i opgøret mod FC Nordsjælland på Right To Dream Park.












