Det danske U17-Landshold møder Portugal, Wales og Island i september, hvor otte klubber er repræsenteret i den 20 spillere store trup. I blandt er klubber som FC Barcelona og Arsenal.
Det danske U17-landshold skal fra den 7.-15. september på træningsturnering i Portugal.
I den forlængelse har landstræner Signe Pries udtaget truppen på de 20 spillere, der skal repræsentere Danmark i tre træningskampe. I truppen er otte klubber repræsenteret, hvoraf store internationale navne som Arsenal FC og FC Barcelona er i blandt.
Modstanderne i de tre kampe hedder Portugal, Wales og Island, og det bliver anden gang, at det nye U17-landshold er samlet.
Truppen var senest samlet i starten af august, hvor de deltog i Open Scandic. Her formåede de at tage sejre over både Sverige og Norge, men led et knebent 0-1-nederlag til Finland.
Ved sidste samling var FC Nordsjælland repræsenteret med hele 11 spillere. Den fordeling er ændret, på trods af at klubben stadig stiller med otte.
AGF sender endnu en spiller og Kolding IF og FC Midtjylland én enkelt, da Malou Danielsen, Liva Tranbjerg og Nana Munk tilslutter sig U17-truppen.
Se hele trupudtagelsen herunder:













