FC Nordsjælland har forlænget aftalen med Astrid Engsig-Karup, så parterne nu har papir på hinanden frem til 2029.
Astrid Engsig-Karup har siddet tungt på højrebacks-positionen i FC Nordsjælland i det seneste års tid til trods for hendes bare 17 år, og det kommer hun også til at gøre i de næste år.
Mandag meddeler FC Nordsjælland nemlig, at man har forlænget aftalen med hende frem til 2029.
Engsig-Karup fik allerede debut i maj 2025, og hun står i alt noteret for 43 kampe i den røde trøje.
Aftalen vækker stor glæde hos klubben.
– At sikre Astrids fremtid i klubben er en helt central del af vores vision om langsigtet succes. På trods af sin unge alder har hun på kort tid vist, hvor værdifuld en spiller hun er for vores trup, og vi er overbeviste om, at hun har alle forudsætninger for at udvikle sig til en af ligaens stærkeste spillere, siger sportschef Jessica Davis til klubben.
Med kontraktforlængelsen følger også et nyt rygnummer. Astrid Engsig-Karup overtager nemlig trøje nummer to. Den nye trøje kan hun bære tirsdag aften, når FC Nordsjælland på hjemmebane møder Kolding IF.












