Landstræner usikker på Fløe-comeback: ‘Det går fremad’

Cecilie Fløe under træning i landsholdslejren i Helsingør. Foto: Anders Kjærbye - dbufoto.dk

Landstræner Jakob Michelsen kan grundet GDPR-regler ikke udtale sig i detaljer om Cecilie Fløes aktuelle knæskade, og han ved ikke, hvornår vi kan forvente angriberen kampklar igen. 

En knæskade i opstarten til den nye sæson har forstyrret Cecilie Fløes første tid i Wolfsburg, mens hun nu også sidder over, når landsholdet i næste uge drager til Canada for at spille to testkampe i VM-forberedelserne.

Wolfsburg har ikke meldt meget ud om den knæskade, som landsholdsangriberen pådrog sig på holdets træningslejr i juli, og der har derfor været stor tvivl om, hvornår hun kan forventes tilbage i aktion.

I forbindelse med tirsdagens trupudtagelse fortalte Jakob Michelsen, at han har masser af kommunikation med både Fløe selv, Wolfsburgs cheftræner samt holdets fysiske stab, men grundet GDRP-regler kan han ikke udtale sig i detaljer.

Og selvom konstaterer, at hendes genoptræning går fremad tør han ikke præcist spå om, hvornår Fløe kan være tilbage i landsholdstruppen. På spørgsmålet om, hvorvidt han forventer, at hun kan være med i den kommende samling i december siger han:

– Det ved jeg faktisk ikke. Det håber jeg, men jeg ved det ikke, siger han til Fodbold For Piger.

Se hele interviewet med Michelsen om Cecilie Fløes skadessituation her:

Jakob Michelsen hiver to forsvars-kaniner op af hatten til Canada-kampe

Skade holder forsat Cecilie Fløe væk fra Wolfsburg-debut