Cheftræner Søren Fjorting og midtbanespiller Freja Abildå lægger ikke skjul på, at weekendens ligakamp mod AaB har største prioritet, hvilket satte sit præg på tirsdagens pokalkamp mod Brøndby IF.
Tirsdag aften fik B.93 fornemt besøg i KvindePokalens 3. runde, da Brøndby IF lagde vejen forbi Østerbro Stadion, hvor mere end 650 tilskuere skabte en flot ramme og satte en ny tilskuerrekord.
Værterne blev ikke givet mange chancer i opgøret, der endte med en sikker Brøndby-sejr på hele 0-6, men efterfølgende lagde hverken cheftræner Søren fjorting eller midtbanespiller Freja Abild skjul på, at holdets kommende ligakamp mod AaB har fyldt meget op til og under tirsdagens pokalkamp.
I videoen herunder kan du se B.93-duoen sætte ord på overvejelserne.
B.93 kan med en sejr i weekendens udekamp mod AaB som det første hold sikre sig en plads i Kvalifikationsligaen til foråret. Faktisk har Østerbro-klubben bragt sig i en position, hvor der blot skal bruges en sejr i en af de tre sidste ligakampe på at sikre sig en plads i Kvalifikationsligaen.
Her vil efterårets to bedste hold fra B-Liga kæmpe med de fire dårligste hold fra A-Ligaens grundspil, hvor de fire bedst placerede hold sikrer sig en plads i landets bedste række i næste sæson.
Brøndby IF sikkert videre i KvindePokalen efter storsejr over B.93












