3F: Bundgyser mellem KoldingQ og Team Viborg

0
941
KoldingQ har skrabet fire point sammen i 3F Ligaen. Mod Skovbakken blev det til et nederlag på 6-2.

En vaskeægte bundgyser er på menuen i weekendens runde i 3F Ligaen. Kolding Q møder hjemme Team Viborg, og begge hold har hårdt brug for tre point for at lægge afstand til Sønderjydske i bunden. KoldingQ er på næstsidste-pladsen to point efter Team Viborg, og da KoldingQ møder Sønderjydske om en uge i den sidste runde inden vinterpausen, så kan holdet bringe sig seks point foran Sønderjyske og mindst et point foran Team Viborg, hvis alt flasker sig.

Men Team Viborg kan blive en hård nød at knække. Holdet leverede i sidste weekend en overraskelse med en sejr over BSF, så viborgenserne kommer til Kolding med ny selvtillid.

KoldingQ skriver i en optakt på klubbens hjemmeside, at holdet skal forsøge at fortsætte de gode takter fra sidste weekends kamp mod Fortuna Hjørring. Her vandt nordjyderne 5-0, men KoldingQ formåede at spille mere med og holde bedre fast i bolden end i de forrige kampe i 3F-ligaen:

“Der er ingen tvivl om, at vi også vil komme frem til afslutninger i kampen mod Viborg, og så skal vi sørge for at være skarpe, når det gælder,” lyder det fra KoldingQ.

Kampen spilles klokken 15.

STILLINGEN I 3F LIGAEN

1. Brøndby 34 point
2. Fortuna Hjørring 34 point
3. Skovbakken 33 point
4. OB 21 point
5. BSF 19 point
6. Vejle 15 point
7. Taastrup 12 point
8. Team Viborg 6 point
9. KoldingQ 4 point
10. SønderjydskE 2 point