3F: Amerikansk forstærkning til Fortuna Hjørring

0
1156
Tiffany Weimar skal styrke Fortuna Hjørrings offensiv. Foto fra www.fortunahjorring.dk
Tiffany Weimar skal styrke Fortuna Hjørrings offensiv. Foto fra www.fortunahjorring.dk

Fortuna Hjørring styrker sin offensiv med tilgang af den 28-årige amerikaner Tiffany Weimer, der har skrevet kontrakt med klubben for 2012. Det skriver klubben på sin hjemmeside.

Tiffany Weimer kan bruges som både angriber og offensiv midtbanespiller. Hun beskrives som teknisk dygtig og målfarlig, hvilket blandt andet dokumenteres af, at hun har rekorden som mest scorende spiller i en collegeturnering i USA.

Tiffany Weimar har spillet en enkelt sæson I Damallsvenskan men har senest optrådt for Vancouver Whitecaps i Canada. Tidligere har hun spillet for FC Gold Pride og Boston Breakers. Hun har spillet seks U-21-landskampe for USA og har i flere sæsoner været inde over landsholdstruppen i USA, hvor hun har deltaget i flere af holdets træningslejre.

“Efter at have spillet en sæson i W-League (Canada), ser jeg frem til at spille i en topliga som Elitedivisionen i Danmark. Fortuna har et fantastisk ry for professionalisme og kvalitetsfodbold, som jeg følger mig beæret over at blive en del af. Jeg kan slet ikke vente på at starte på holdet i februar,” siger Tiffany Weimer til Fortunas hjemmeside.