Marta rygtes til Tyresö – klubben holder pressekonference kl. 15

0
722
Expressen.se er ikke i tvivl: Det er Marta da Silva, der i dag præsenteres i Tyresö FF.
Expressen.se er ikke i tvivl: Det er Marta da Silva, der i dag præsenteres i Tyresö FF.

Danske Line Røddik, der spiller i den svenske klub Tyresö FF, ser ud til at blive holdkammerat med verdens største kvindelige fodboldstjerne, brasilianske Marta da Silva.

Den 25-årige superstjerne, som fem gange er blevet kåret til verdens bedste fodboldspiller, har været på klubjagt, siden den amerikanske liga måtte lukke ved årsskiftet på grund af dårlig økonomi. De seneste uger har hun været rygtet til Sverige, og nu skulle det være ganske vist. I hvert fald har Tyresö FF indkaldt til et pressemøde i dag klokken 15, hvor man vil præsentere en ”verdensspiller”:

”En spiller, som ikke blot vil betyde meget for Tyresö FFs udvikling, men også for hele interessen for Damallsvenskan og kvindefodbolden generelt,” som det hedder i indbydelsen til pressekonferencen.

Marta da Silvas navn nævnes ikke direkte, men den svenske avis Expressen er ikke i tvivl: Det er den brasilianske superdribler, der nu vender tilbage til Damallsvenskan. Marta da Silva spillede i Umeå i årene 2004-2008.

Tyresö FF har i forvejen forstærket sig med to andre internationale spillere: Veronica Boquete og Caroline Seger.