Amerikansk U18-hold med til Brøndby Cup

0
1192
Holdet fra Team Chicago Aacademy, som deltager i årets udgave af Brøndby Cup.
Holdet fra Team Chicago Aacademy, som deltager i årets udgave af Brøndby Cup.

Brøndby IF arbejder målrettet at gøre Brøndby Cup til nordens bedste sommerturnering. Det skal blandt andet ske ved få flere danske og udenlandske elitehold til at deltage, og med årets udgave af turneringen, som afvikles 28. juli til 2. august, bliver der taget endnu et skridt fremad.

I forvejen deltager flere svenske hold i Brøndby Cup 2012, og nu kan klubben så meddele, at et hold fra Team Chigaco Academy stiller op i U18 eliterækken.

”Amerikanske damefodbold har i mange år udmærket sig som værende i absolut verdensklasse og det skal derfor blive spændende at se, hvad pigerne fra Barack Obamas hjemby indeholder,” siger Kenneth M. Brogaard, talenttræner i Brøndby IF.

Pigeturneringerne ved Brøndby Cup er traditionelt blevet domineret af Brøndby IF selv.

”Men med det nye elitekoncept er der lagt op til nogle interessante opgør, hvor man kan måle sig med en anden fodboldkultur på højt plan,” siger Kenneth M. Brogaard.

Hvor stærke de amerikanske gæster er, får Brøndby selv lejlighed til vurdere inden Brøndby Cup starter. Klubbens U18 DM-hold besøger nemlig staten Illinois til sommer, hvor de skal på træningslejr hos netop Team Chicago.

Læs mere om Brøndby Cup her