Brøndbyspillere: Fedt at spille for så mange tilskuere

0
793
Brøndby havde inviteret pigefodboldklubber í hele Østdanmark til Champions League-fodbold. Foto: John Jessen Hansen
Brøndby havde inviteret pigefodboldklubber í hele Østdanmark til topfodbold. Foto: John Jessen Hansen

Det kan godt være de tabte 4-0, men Brøndbyspillerne gik alligevel fra banen med en fed fornemmelse i kroppen efter kvartfinalen onsdag aften i kvindernes Champions League. Kampen mod Lyon havde nemlig samlet 3644 tilskuere på Brøndby Stadion, og det rekordstore publikum sørgede kampen i gennem for massiv opbakning til hjemmeholdet.

”Jeg har aldrig prøvet noget lignende herhjemme. Det var fantastisk at gå på banen mens musikken spillede og mærke, at publikum sad og heppede på os. Det er sådan noget man drømmer om hver gang vi spiller. Selv da der stod 4-0, kunne vi mærke publikums opbakning,” siger Brøndbyanfører Malene Marquard Olsen.

Samme oplevelse havde Kristina Kragh, der blev skiftet ind fra 2. halvlegs start:

”Det var så fedt – fantastisk. Det har vi aldrig prøvet før. Bare det kunne være sådan her hver kamp. Det giver lige dét der ekstra gear,” siger hun.

Med 3644 tilskuere blev ambitionen om at slå den gamle publikumsrekord for en kvindekamp på Brøndby Stadion indfriet. Den lød på lige knap 3400 tilskuere og blev sat for nogle år siden i en  Europa Cup-kamp mod svenske Umeå.

At det lykkedes at samle så mange tilskuere skyldes blandt andet, at Brøndby havde inviteret alle pigefodboldklubber på Sjælland og Lolland-Falster til gratis fodbold.

Læs også: Nyt stort Brøndby-nederlag til Lyon

Se mange flere billeder fra kampen på FODBOLD FOR PIGERs facebookside.

Spillerne kvitterede for opbakningen med at hilse på tilskuerne efter kampen. Foto: John Jessen Hansen