Live-transmissioner fra 3F Ligaen åbner med topopgør

0
739
Brøndby med Camilla Kur møder Fortuna-Hjørring 9. april. Kampen sendes på Kanal Sport.
Brøndby med Camilla Kur møder Fortuna-Hjørring 9. april. Kampen sendes på Kanal Sport.

Der er topkamp på menuen, når Kanal Sport 9. april  går i luften med live-transmissioner fra 3F Ligaen. Brøndby møder Fortuna Hjørring, og med på stadion er Kanal Sport, som er en ny 24 timers sportskanal , der kan ses på nettet på www.kanalsport eller via tv-pakkerne Yousee Digital eller TDC Home Trio.

”Vi glæder os meget til at transmittere live fra 3F Ligaen, og med Brøndby – Fortuna synes vi at vi kommer godt i gang. Ikke nok med, at det er toppen af, hvad dansk klubfodbold kan præstere, så spilles kampen stort set i vor ‘baghave'”, siger Holger Kristiansen, Kanal Sport, til 3F.dk/fodbold. ”Baghaven” er Brøndbys bane 2, som ligger lige ved siden af Idrættens Hus i Brøndby, hvor den nye tv-kanal får studie.

Livetransmissionerne er en del af en større tv-aftale, som kanal Sport har indgået med DBU. Her har man store forventninger til transmissionerne fra 3F Ligaen:

”Det kan være med til at skabe mere publikumsinteresse, liv på vores stadions og generelt gøre det sjovere at gå til kvindefodbold,” siger kvinde-elite og ungdomsformand Mette Bach Kjær til 3F.dk/fodbold.

Brøndby-Fortuna Hjørring spilles mandag d. 9. april kl. 14.00 – og dækkes i øvrigt også af FODBOLD FOR PIGER 🙂

Læs også: Ny sportskanal vil sende live fra 3F Ligaen