U15: BSV fik point mod BSF / Storsejr til Hillerød over GS Elite

0
959
BSV var bagud men fik 1-1 mod BSF hjemme på Rundforbi Stadion. Foto: Kjeld Rasmussen, BSV
BSV var bagud men fik 1-1 mod BSF hjemme på Rundforbi Stadion. Foto: Kjeld Rasmussen, BSV

Både BSV og Hillerød GI Damefodbold hentede fredag aften deres første point i 1. division Øst, som er den bedste række på Sjælland. Hillerød forventes at være en af guldkandidaterne i rækken, og fredag aften viste holdet sin styrke, da det på udebane blev til en 5-0-sejr over GS Elite (Greve-Solrød).

Dermed fik Hillerød rettet op på en skidt start, hvor det er blevet til to nederlag til hhv. Ballerup-Skovlunde (BSF) og Brøndby.

Også Boldklubben Søllerød-Vedbæk (BSV) fik fredag aften point. Hjemme på Rundforbi Stadion i Nærum blev det til 1-1 mod BSF. Gæsterne kom foran og BSV brændte et straffe, men ifølge holdets eget referat blev der ydet en kæmpe arbejdsindsats af pigerne, og det gav pote, da Frida Christiansen kunne heade bolden i nettet efter et frispark.

Kampen var BSVs anden på tre dage. Onsdag tabte holdet hjemme til GS Elite med 4-2.

AKTUEL STILLING I 1. DIVISION ØST

1. BSF, 7 point, 3 kampe 
2. Elite Bornholm, 7 point, 3 kampe    
3. Brøndby IF, 6 poin, 2 kampe 
4. GS Elite, 4 point, 5 kampe    
5. Hillerød GI Damer, 3 point, 3 kampe    
6. BSV, 1 point, 4 kampe