U17: EM-drømmen lever efter 0-0 mod Sverige

0
672
Thistedspilleren Frederikke Thøgersen kom gang på gang i gennem på højrekanten i første halvleg.
Thistedspilleren Frederikke Thøgersen kom gang på gang i gennem på højrekanten i første halvleg.

Det bliver knald eller fald, når U17-landsholdet på tirsdag møder Finland i den tredje og sidste kamp i den EM-kvalifikationsturnering, som spilles i Danmark i disse dage.

Lørdag eftermiddag spillede Danmark 0-0 mod Sverige på Brøndby Stadion, og da Finland samtidig slog Holland 2-1, så har Danmark og Sverige nu fire point, mens Finland har tre point. Derfor skal Danmark vinde den sidste kamp mod Finland, mens Sverige, som vandt sin første kamp mod Finland, helst skal tabe til Holland.

Danmark havde mulighederne i lørdagens kamp mod Sverige. I en stærk 1. halvleg, hvor Danmark dominerede den første halve time, kunne de danske piger sagtens have bragt sig foran. Gang på gang kom danskerne igennem på kanterne, og hvis bare den sidste bold havde været lidt mere præcis, havde Danmark ført med et par mål ved pausen.

Anden halvleg blev en lidt mere rodet affære, men efter kampen var landstræner Anders Damgaard overordnet set tilfreds med den danske indsats:

”Jeg kan ikke sætte en finger på pigernes indstilling i dag. De arbejder stenhårdt og spiller en rigtig flot første halvleg. Anden halvleg bliver lidt mere lige, og svenskerne gør lidt ondt på os i perioder, men overordnet set er det en OK præstation, og vi lever stadig i turneringen,” sagde Anders Damgaard til FODBOLD FOR PIGER.

Se billeder fra Danmark-Sverige på FODBOLD FOR PIGERs facebookside.

Læs flere reaktioner fra kampen her på siden senere.

Læs et længere referat af kampen på DBUs hjemmeside her.