KoldingQ forlænger med cheftræner Kim Foder

0
1876
Cheftræner Kim Foder.
Cheftræner Kim Foder.

KoldingQ har forlænget aftalen med 3F Ligaholdets cheftræner Kim Foder frem til årsskiftet.

Kim Foder har tidligere stået i spidsen for KoldingQ i to sæsoner, og han kom tilbage med kort varsel i august, da det daværende trænerteam pludselig valgte at forlade KoldingQ. Kim Foder fik hurtigt sat skik på holdet, og i sidste weekend kunne han sætte en foreløbig trumf på indsatsen, da KoldingQ med to runder tilbage af kvalifikationsspillet endegyldigt sikrede sig overlevelse i 3F Ligaen:

”Kim tog over sidste efterår og sikrede med sit kendskab til KoldingQ og spillerne, at holdet efter en turbulent trænings- og turneringsstart igen kom på rette spor – senest dokumenteret med den overbevisende indsats i kvalifikationsspillet”, siger KoldingQ’s kommercielle chef Kim Kjærhus i en pressemeddelelse.

Assistenttræner Dennis Lanther bytter samtidig plads med U18 assistenttræner Ole Gren Hansen:

”Dermed sikrer vi endnu bedre overgangen fra U18 til senior og den sportslige sammenhæng mellem de 2 hold. Vi kan derfor med tilfredshed konstatere, at vi nu er godt klædt på sportsligt til efteråret 2012,” siger Kim Kjærhus.