TV-station fulgte Elite Bornholm til kamp på Sjælland

0
703
Elite Bornholm jubler efter en scoring i 2-2-kampen mod Brøndby.
Elite Bornholm jubler efter en scoring i 2-2-kampen mod Brøndby.

Elite Bornholms præstationer i U15-pigernes bedste sjællandske række er ikke gået ubemærket hen på solskinsøen. Forleden skrev Bornholms Tidende om ”Fantastisk U15-resultat”, da de lokale piger fik 2-2 mod topholdet Brøndby, og efter endnu et flot resultat – 4-0 ude over BSV – valgte TV2 Bornholm forleden at gå tæt på U15-pigerne, der betegnes som “øens mest succesfulde fodboldhold nogensinde”.

Stationen fulgte i hælene på holdet, da de i sidste weekend skulle møde Ballerup-Skovlunde på udebane, og selv om det gik knap så godt – Elite Bornholm tabte 6-0 – så er der kommet et fint indslag på to minutter ud af turen til det sjællandske.

Du kan se indslaget her.