U18: Horsens SIK vandt den jyske pokalturnering

0
1110
Glade spillere og trænere fra Horsens SIK, da pokalsejren var hjemme.
Glade spillere og trænere fra Horsens SIK, da pokalsejren var hjemme.

Horsens SIKs stærke U18 DM-piger viste styrken, da der onsdag blev spillet pokalfinale i DBU Jyllands pokalturnering. Horsens var i finalen mod Team Viborgs U18 DM-hold, og det var Horsens, der løb med pokalen efter en sejr på 3-0.

Line Jensen scorede til 1-0 et kvarter inde i første halvleg, og et kvarter inde i 2. halvleg udbyggede Sofie Obel føringen, inden sejren blev slået endelig fast med et selvmål af Team Viborg. Forinden havde Team Viborg haft to skud på overliggeren, så trods den resultatmæssigt sikre sejr var der spænding om udfaldet af kampen undervejs.

Efter finalen, som blev spillet på FC Horsens anlæg, var der fælles spisning og hygge for de to hold.

”Pokalturneringen har været en god mulighed til at bruge nogle af de spillere, som ikke får så meget spilletid i ligaen, og de har gjort det godt,” fortæller holdleder Jan Andersen fra Horsens SIKs U18 DM-hold.

Horsens SIK spiller næste gang på lørdag, hvor det gælder Vejle i U18 DM-ligaen. Horsens er nummer to i ligaen med 37 point – seks point efter Brøndby.

På billedet ses de nykårede pokalmestre:

Bagerst fra venstre:  Louise Jenner, Mark Maaberg (målmandstræner), JP Nielsen (cheftræner), Mathilde Madsen, Amalie Breiner, Julie Meldgaard, Henriette Skov, Nanna Markussen, Brian Nielsen (ass.træner).

Forrest fra venstre: Line Jensen, Sofie Obel, Signe Schioldan, Thora Hansen, Sofie Lundbæk, Matilde Frausing, Camilla Andersen, Katrine Abel, Sofie Broch-Lips.