U19 EM-truppen udtages 30. maj

0
929
U19-landsholdets træner Søren Randa-Boldt har ekstra-indkaldt fem spillere til samlingen i Tilst.
U19-landsholdets træner Søren Randa-Boldt har ekstra-indkaldt fem spillere til samlingen i Tilst.

Når 23 spillere tirsdag den 29. maj rejser hjem fra tre dages træningssamling med U19-landsholdet i Tilst, så vil flere af dem have en god portion sommerfugle i maven. Der går nemlig et døgn, inden landstræner Søren Randa-Boldt onsdag den 30. maj udtager den endelig trup, der skal med til U19-EM i Tyrkiet 2.-9. juli.

For det er ikke alle de spillere, der er indbudt til samlingen i Tilst, som får en EM-billet. Søren Randa-Boldt har kaldt fem ekstra spillere med til Tilst i forhold til den trup, som sikrede kvalifikationen til EM ved en turnering i Serbien i påsken.

”Jeg har meget godt styr på truppen fra EM-kvalifikationsturneringen, men vi har valgt at tage fem ekstra spillere med, som vi gerne vil vurdere, heriblandt to målmænd,” forklarer Søren Randa-Boldt, som i alt må tage 18 spillere med til EM-slutrunden.

De fem ekstra spillere, der er indkaldt, er disse: Trine Jensen, Fortuna Hjørring (målmand), Josefine Alberts, Brøndby IF (målmand), Louise Larsen, OB (forsvar), Anne Kristoffersen, Horsens SIK (back/kant), Stephanie Holm, Brøndby IF (midtbane).

Samlingen i Tilst finder sted 27.-29. maj. Mandag den 28. maj kl. 16 spiller U19-landsholdet en træningskamp mod U17-landsholdet.

DISSE 23 SPILLERE SKAL MED TIL TILST

  • Caroline Fahnøe, Brøndby IF
  • Josefine Alberts, Brøndby IF
  • Julie Trustrup Jensen, Brøndby IF
  • Mie Leth Jans, Brøndby IF
  • Stephanie Holm, Brøndby IF
  • Kathrine Larsen, BSF
  • Caroline Rask, Fortuna Hjørring
  • Marie-Louise Knudsen, Fortuna Hjørring
  • Trine Jensen, Fortuna Hjørring
  • Anne Kristoffersen,  Horsens SIK
  • Camilla Andersen, Horsens SIK
  • Christina Bovbjerg, IK Skovbakken
  • Luna Nørgaard Gewitz, IK Skovbakken
  • Carola Reusing Schneider, KoldingQ
  • Fitore Zejnullahi, KoldingQ
  • Karoline Lykkebo Nielsen, KoldingQ
  • Nikoline Løvgren Frandsen, KoldingQ
  • Rikke Ilkjær, KoldingQ
  • Karoline Smidt Nielsen, OB
  • Louise Larsen, OB
  • Maria Lindblad Christensen, Team Viborg
  • Pernille Fosskov Madsen, Team Viborg
  • Stine Ballisager Pedersen, Team Viborg

Læs også: U19-landsholdet gør klar til de sidste EM-forberedelser