U18: Nye tider i Horsens SIK

0
1494
Horsens SIK i kamp med BSF i sidste sæson, hvor Horsens fik sølv.
Horsens SIK i kamp med BSF i sidste sæson, hvor Horsens fik sølv.

FODBOLD FOR PIGER følger den nye sæson i U18 DM-ligaen. Vi har på forhånd spurgt alle U18-trænerne om deres målsætninger for sæsonen, til- og afgang af spillere mv. Her svarer Horsens SIK, som i sidste sæson blev nummer to med 49 point:

Nyt set up:

Hen over sommeren har samarbejdet mellem FC Horsens og Stensballe IK ændret karakter, således FC Horsens fra den kommende sæson står alene med driften af Horsens/SIK, så FC Horsens er blevet ”herre i eget hus”. Klubberne fortsætter dog med en overbygningsaftale af ren sportslig karakter og bibeholder derfor Horsens/SIK som en titel på samarbejdet. I forhold til ressourcerne omkring holdet er der ingen ændringer, da holdet i sidste sæson var understøttet af FC Horsens.

Klubben har i den forbindelse valgt, at kigge lidt tilbage og se på hvad der har været godt og skidt. Det gode er, at Horsens/SIK har haft flotte resultater de sidste 4 år, og i den forbindelse har vi også mærket, at mange spillere udefra har ønsket at komme til klubben, for at spille på et højt niveau.

Camilla Andersen er skiftet til KoldingQ.

Men vi har også måtte sande, at fastholdelsen af de spillere, som har fået seniorstatus ikke har været tilstrækkeligt. Vores gode resultater på juniorsiden har vi ikke kunne overfører til senior, da alt for mange er stoppet efter flere gode år i klubben som juniorspiller.  Så helt bevist, har klubben ikke været så markant ude og opsøge talenter udefra som førhen, men er heldigvis begunstiget af, at der er kommet flere gode pigespillere op fra klubbens U15 trin. Det ser vi som en positiv udvikling frem mod en fastholdelse af flere seniorspillere på sigt.

I forhold til niveauet for den kommende sæson i DM-rækken, er det klubbens vurdering, at vi ender i den bedste halvdel, og hvad der så sker derefter, det må resultaterne på banen jo bestemme, når vi gør status i juni 2013.

Fokusområder for klubben mht. spillestil og talentudvikling:

Vi vil arbejde ud fra et talentudviklingsforløb med de enkelte spillere i fokus, og hvor der vil være fokus på en forbedring af spillernes trænings- og vindermentalitet.  Vi skal udvikle hele mennesker samt gode klubspillere til egne rækker.

Rent sportsligt håber vi, at vi kan være med til at præge rækken og satser på en placering i den bedste halvdel.

Tilgang af spillere:

  • Pernille Hasager(Ry SK)
  • Mathilde Frausing (Varde IF forår 2012)
  • 6 spillere fra eget U15 M

Afgang af spillere:

  • Camilla Andersen (senior Kolding Q)
  • Anne Kristoffersen (Senior Kolding Q)
  • Amalie Breiner (Senior Horsens/SIK)
  • Sofie Broch-Lips (Skovbakke IK U18 DM)
  • Thora Nielsen (Skovbakken IK U18 DM)

Trænerskrift tæt på sommerferien:
I sidste øjeblik inden sæsonafslutning har klubben ligeledes skifte Cheftræner, således har vores tidligere ”guldtræner” Peter Jakobsen, overtaget ansvaret igen efter et år som seniortræner for Horsens/SIK´s 1. division. Måske netop derfor at strategien med flere at klubbens egne spillere, kommet på banen efter en sæson, hvor netop Peters arbejde som seniortræner har været besværligt gjort med en meget lille trup.

Brøndby-Horsens SIK i sidste sæson.

Ud over cheftræneren har klubben tilknyttet en af klubbens tidligere talentfulde seniorspillere Maiken Sørensen som trænerass, der har været nødsaget til at stoppe af helbredsmæssige årsager. Ud over de nye trænere, har klubben forlænget med trænerass. Brian Nielsen samt målmandstræner Mark Maaberg.

På den fysiske del, er der ligeledes skiftet ud, således klubben disponer over Lisbeth Møller som styrketræner med en baggrund som fysioterapeut og med en Bachelor of Sceince i Idræt og Sundhed ved Odense/ Århus Universitet.

Så alt i alt et super setup til en fantastisk sæson 2012/13

Resultater af træningskampe:
Vi har deltaget til Dana Cup, hvor vi vandt 4 kampe mod gode norske og svenske hold. Desværre røg vi ud på straffespark i kvartfinalen til de senere vindere fra Fortuna Aalesund.  Derudover har vi vundet over vores eget 1. div hold med 2-1.

Hvilke kampe bliver nøglekampe:
Alle kampe er nøglekampe og det bliver tæt i år.

Bud på vindere af guld, sølv og bronze i U18 DM 2012-2013:

De største favoritter til medaljepladserne forventer vi bliver Thisted, BSF, Næsby og Brøndby.

Horsens SIKs kampprogram efteråret 2012:

  • Ti 14/8: Vejle-Horsens SIK 1-3
  • Lø 18/8: Horsens SIK-Team Viborg 0-4
  • Lø 25/8: Næsby-Horsens SIK
  • Lø 1/9: Horsens SIK-Hillerød
  • Lø 8/9: Brøndby-Horsens SIK
  • Lø 15/9: Horsens SIK-OB
  • Sø 23/9: Fortuna Hjørring-Horsens SIK
  • Sø 7/10: Horsens SIK-Skovbakken
  • Lø 13/10: Horsens SIK-Varde
  • Lø 3/11: Horsens SIK-Thisted FC
  • Sø 11/11: BSF-Horsens SIK
  • On 14/11: Horsens SIK-KoldingQ
  • Lø 17/11: Horsens SIK-Vejle
  • Sø 25/11: Team Viborg-Horsens SIK