TV I DAG: Taastrup FC prøver kræfter med topholdet

0
1202
Taastrup FC har fået en forrygende start på 3F Ligaen med 11 point i fem kampe.
Taastrup FC har fået en forrygende start på 3F Ligaen med 11 point i fem kampe.

Et topopgør, hvor det ene hold er storfavorit. Det er tilbuddet til seerne, når Kanal Sport i eftermiddag sender live fra 3F Ligaen. Dagens tv-kamp er opgøret Brøndby IF-Taastrup FC, og selv om Brøndby på førstepladsen kun er fire point foran Taastrup på tredjepladsen, så er Brøndby IF klare favoritter.

Brøndby har vundet sine fem første kampe og har en målscore på 20-1. I de to seneste opgør mod Taastrup er det blevet til Brøndby-sejre på 4-0 og 3-1, og historisk har Brøndby altid haft et godt tag på Taastrup. Samtidig har Taastrup FC været igennem en hård pokalkamp i midtugen, hvor det blev til et 0-3-nederlag til Fortuna Hjørring.

Taastrup FC kommer dog til Brøndby med masser af gejst. Holdet er 3F Ligaens helt store overraskelse. Tre sejre og to uafgjorte lyder status efter de første fem runder, og Taastrup FC har vist sig som et ret målfarligt mandskab med foreløbig 11 scoringer i fem kampe.

”Brøndby er naturlige favoritter, men vi vil gøre alt for at spille vores chance, og være med til at skabe en seværdig kamp,” sagde Taastrups træner, Michael Juul, tidligere på ugen til 3f.dk/fodbold

Kampen spilles kl. 13.30 og kan ses på www.kanalsport.dk

WEEKENDENS KAMPE I 3F LIGAEN

Lørdag d. 8. september:

Kl. 12: KoldingQ-B.93/HIK/Skjold

Kl. 13:30 Brøndby-Taastrup FC

Kl. 16: Vejle-Skovbakken

Søndag den 9. september:

Kl. 13: OB-BSF

Kl. 13: Fortuna Hjørring-B 1913