EVN-PIGERNE KÆMPER OM VM-BILLET

0
1020

Den 12. december 2012 skal pigerne fra Efterskolen ved Nyborg i hård kamp om titlen som Danmarks bedste skolehold i fodbold. Kommer sejren i hus kvalificerer de sig til VM i Skolefodbold

SPONSORARTIKEL: Pigerne fra Efterskolen ved Nyborg får kamp til stregen, når de den 12. december 2012 skal til finalestævne i ISF-CUP i Skolefodbold i Ikast. De kæmper nemlig ikke alene om titlen som landets bedste skolehold i fodbold, men også om at kvalificere sig til VM, der afholdes i Frankrig fra den 14.-22. april 2013.

ISF-CUP i Skolefodbold er en landsdækkende turnering for alle grundskoler, 10. klasseordninger, efterskoler, gymnasier, handelsskoler og tekniske skoler. Turneringen er arrangeret af Dansk Skoleidræt.

Til finalestævnet, der afholdes i Ikast skal EVN-pigerne op imod Hjalleseskolen, Oure og værterne fra Ikast. Der spilles først semifinaler og senere på dagen afgøres det så hvilket hold der skal til VM i Frankrig.

FAKTA

  • ISF-CUP i Skolefodbold er en landsdækkende turnering arrangeret af Dansk Skoleidræt.
  • Turneringen er for både drenge og piger. Spillerne skal være fra årgangene 1996-1997-1998 og fra skoler/uddannelsesinstitutioner i Danmark.
  • Turneringen kører hvert andet år.
  • Vinderne af ISF-CUP kvalificerer sig til VM i Skolefodbold i Frankrig fra den 14.-22. april 2013.
  • ISF er forkortelsen for International Schoolsport Federation.

Denne artikel er en annonce for Efterskolen ved Nyborg.

Læs også: VENINDER TIL HVERDAG – MODSTANDERE I WEEKENDEN