BSF og Brøndby klar til DM-finale i futsal

0
760

U18 DM-holdene fra Brøndby IF og Ballerup-Skovlunde Fodbold er klar til DM-finalen for U18-hold efter sikre sejre i semifinalerne, som blev spillet søndag i København. BSF vandt 8-0 over FC Damsø, mens Brøndby slog Skjold med 4-0.

DM-finalerne spilles 2. februar i Valbyhallen. BSF og Brøndbys modstandere bliver fundet i den kommende weekend, hvor jysk-fynske semifinaler spilles. Klare favoritter ligner på forhånd Horsens SIK, som er regerende futsalmestre, og Næsby Boldklub, som lige nu er på førstepladsen i U18 DM-ligaen.