SÅDAN ER DET AT GÅ PÅ BIRKERØD SPORTS COLLEGE

0
2063


SPONSORARTIKEL: Er du god til fodbold men drømmer om at blive endnu bedre, og skal du næste år i 10. klasse eller på gymnasiet, så er Birkerød Sports College (BSC) en spændende mulighed.

Birkerød Sports College har hhv. en fodbold- og en håndbolddel, og her kan du læse om fodbolddelen, som ledes af to kompetente trænere, Allan Nielsen og Peter Rasmussen:

Allan Nielsen er tidligere udlandsprofessionel og SAS-ligatræner, og Peter Rasmussen,  der også har spillet på allerhøjeste niveau i Danmark, er tidligere angrebstræner for det danske fodboldlandshold.

”BSC er en mulighed for alle fodboldspillere, både drenge og piger, som gerne vil prøve sig selv og sit talent af i et elitært miljø. Der findes rigtig mange dygtige fodboldspillere, men kun ekstremt få oplever i de afgørende år, dvs. i alderen  15-19 år, at have tilgang til det rette miljø med de rette ressourcer, så de kan udvikle sig optimalt,” siger Richard Lilja fra BSC.

BSCs egne piger vandt BSCs julestævne i 2012, hvor FCK-stjernen Cesar Santin overrakte præmien.
BSCs egne piger vandt BSCs julestævne i 2012, hvor FCK-stjernen Cesar Santin og Gunner Nielsen fra Birkerød Skjolds 2. divisionshold kårede vinderne.

Fysisk, teknisk og taktisk træning

Hos BSC kan du få op til tre gange træning om ugen på absolut topplan, som kan kombineres med din klubtræning. Træningen tager udgangspunkt i den enkelte, og der lægges vægt på både fysisk, teknisk og taktisk træning. Dog er der ikke ret meget fokus på holdtaktisk træning, da denne del af træningen primært skal foregå hjemme i spillernes egne klubber.

”Vi spiller enkelte kampe i løbet af en sæson mod andre colleges, i år har vi f.eks. mødt Gladsaxe Sports College, Sjælsølund Efterskole og NGG. Det er altid supersjovt, og der er masser af opbakning fra sidelinjen,” fortæller Richard Lilja.

Træningslejr i Tyrkiet

Der trænes hver mandag, onsdag og fredag lige efter skoletid. Banerne ligger lige ved siden af hallen, fitnesscentret samt skolen og den kostskole, som hører til Birkerød Gymnasium. Ud over den ugentlige træning arrangerer BSC også træningslejre. I år går turen således til en uges træningslejr i Antalya i Tyrkiet.

”Om vinteren træner vi på en af Danmarks bedste kunststofbaner og alle spillere bliver introduceret til styrketræning og får eget fitnesskort. Tøj og støvler er med i den samlede pakke,” fortæller Richard Lilja.

Læs i to kommende artikler her på sitet om Birkerød Gymnasium/ 10. klasse og om kostskolen, som også er en mulighed for BSC-elever. Du kan også høre mere om skolerne på to kommende orienteringsmøder:

Om gymnasiet: Tirsdag den 22. januar kl. 19.30 på Birkerød Gymnasium (BG).

Om 10. klasse: Onsdag den 30. januar kl. 19.00 På Birkerød Bibliotek.

Du kan læse mere om Birkerød Sports College på www.sports-college.com