Brøndbys U16-piger vandt Brøndby Cup

0
1411
Brøndbys U16 1-piger vandt alle sine kampe ved Brøndby Cup, blandt andet 4-1 over FC Damsø.
Brøndbys U16 1-piger vandt alle sine kampe ved Brøndby Cup, blandt andet 4-1 over FC Damsø.
Brøndbys U16 1-piger vandt alle sine kampe ved Brøndby Cup, blandt andet 4-1 over FC Damsø.

Det blev Brøndby selv, der snuppede pokalen for U16-piger, da den traditionsrige sommerturnering Brøndby Cup blev afgjort torsdag formiddag.

Brøndbys U16 1-piger mødte OB i finalen, og kampen sluttede med en 1-0-sejr til Brøndby, der dermed gik gennem turneringen med fem sejre og en målscore på 24-1.

Undervejs er det blevet til sejre over Taastrup FC, FC Damsø og det svenske hold Slätta SK. Semifinalen magede sig sådan, at Brøndby 1 og 2 skulle møde hinanden, og her viste førsteholdet den forventede styrke, da det blev til en sejr på 8-0.

Brøndby 2 har dog undervejs også leveret gode resultater, blandt andet en sejr på 4-0 over Hillerød GI. I kampen om 3.-4. pladsen, der blev spillet torsdag morgen, blev det dog til et 7-1 nederlag til FC Damsø.