Simone Boye skifter fra BSF til Brøndby

0
1873
Simone Boye Sørensen skifter fra BSF til Brøndby.
Simone Boye Sørensen skifter fra BSF til Brøndby.
Simone Boye Sørensen skifter fra BSF til Brøndby.

OPDATERET: En af de seneste års nøglespillere i Ballerup-Skovlunde Fodbold, Simone Boye Sørensen, skifter til danmarksmestrene fra Brøndby IF. Klubskiftet er foreløbig beskrevet  på  facebooksiden “Støt op omkring vores kvindelige talenter i brøndby if, så de alle bliver”, som skriver, at Simone Boye netop er hentet til Brøndby og at ”vi ønsker hende hjertelig tillykke, og håber på nogle gode år sammen”.

21-årige Simone Boye, der flere gange har været udtaget til landsholdet, har spillet i BSF siden august 2007, kun afbrudt af et halvt år fra efteråret 2012, hvor hun spillede på et collegehold i Texas. Hun er en kreativ offensivspiller med lederegenskaber – eller som hun beskrev sig selv på DBUs hjemmeside forud for sommerens EM i Sverige, hvor hun var udtaget til bruttotruppen:

”Jeg vil beskrive mig selv som en ledertype, der har et godt overblik, en hovedstødsstærk spiller og en spiller som kan være spilfordeler, men som også er stærk en mod en”.

Simone Boye Sørensen har underskrevet en to-årig aftale med Brøndby IF.

“Vi har været rigtig glade for at have “Boye” i klubben og ønsker hende alt mulig held og lykke,” skriver BSF på sin hjemmeside.