U16: Brøndby slog Hvidovre ud af pokalturneringen

0
1492
Brøndbys anfører Andrea Trolle har gjort det til 3-0. Brøndbyanføreren scorede tre mål i 9-1-sejren.
Brøndbys anfører Andrea Trolle har gjort det til 3-0. Brøndbyanføreren scorede tre mål i 9-1-sejren.
Brøndbys anfører Andrea Trolle har gjort det til 3-0. Brøndbyanføreren scorede tre mål i 9-1-sejren.

For en måned siden blev Brøndbys superligahold sendt ud af pokalturneringen efter et overraskende nederlag til Hvidovre fra den næstbedste række. Sådan gik det ikke tirsdag aften, hvor Brøndby og Hvidovre igen stod overfor hinanden i en pokalkamp.

Denne gang gjaldt det et opgør i den sjællandske U16-pokalturnering mellem klubsamarbejdet Hvidovre Pige Fodbold fra Mesterrække 2 og Brøndby fra Mesterrække 1, og her blev det til den forventede favoritsejr til Brøndby, som vandt 9-1 efter at have ført 3-0 ved halvlegen.

Hvidovre kæmpede ellers heroisk hele kampen igennem og lod sig ikke slå ud af to tidlige Brøndby-scoringer. Men i længden blev overmagten for stor for Hvidovre-pigerne, som undervejs fik fornyet energi, da et frispark ramte indersiden af overliggeren og ifølge dommerens vurdering nåede over stregen til stillingen 1-5.

Hvidovre Pige Fodbold, som er et klubsamarbejde mellem Avedøre IF, Rosenhøj bk og GFC Hvidovre, havde forud for Brøndby-kampen slået Frederikssund og Vallensbæk ud af pokalturneringen. For Brøndby, som er forsvarende pokalmestre, var kampen den første i denne udgave af turneringen, da modstanderen i første runde ikke kunne stille hold.

Brøndby møder i kvartfinalerne Himmelev-Veddelev fra Mesterrække 1, som slog Hillerød ud af runde 3. Kampen mellem de to hold spilles til 23. april.

Faxe Kondi Ungdomspokalen U-16 piger kvartfinaler (spilles 23. april 2014):

  • Himmelev-Veddelev BK (M1) – Brøndby (M1)
  • Farum BK (M2)-Birkerød Fodbold (M2)
  • Greve Fodbold (1)-BSF (M1)
  • Herlufsholm GF (M2) Holbæk B&I (M2)