B93/HIK/Skjold på våd men givtig træningslejr i Portugal

0
1055
Faciliteterne var helt i top på Complexo Desportive de Rio Maior. Foto: Fodboldalliancen B93/HIK/Skjold
Faciliteterne var helt i top på Complexo Desportive de Rio Maior. Foto: Fodboldalliancen B93/HIK/Skjold
Faciliteterne var helt i top på Complexo Desportive de Rio Maior. Foto: Fodboldalliancen B93/HIK/Skjold

3F-truppen fra Fodboldalliancen B93/HIK/Skjold er netop vendt hjem fra træningslejr i Rio Maior i Portugal – og det blev, trods et nederlag til det portugisiske landshold, en udbytterig tur

Tekst: Maria Kramer

12 træningspas, en enkelt kamp, daglige teambuilding-øvelser og – ifølge portugiserne – angiveligt den værste vinter i mands minde.

Så kort kan den træningslejr, som 3F Liga-holdet fra B93/HIK/Skjold netop er vendt hjem fra, opsummeres.

Den lidt længere version byder på en kamp mod et veloplagt portugisisk landshold allerede på førstedagen. Kampen kunne senest spilles den 7. februar, da Portugal allerede 12. februar skulle spille VM-kvalifikationskamp mod Albanien – en kamp, som portugiserne vandt overbevisende 7-1.

“Vi lagde rigtig godt ud, og i de første ti minutter lignede vi det bedste hold på banen,” fortæller landsholdskeeper Cecilie Breil Sørensen.

13 glade spillere og fire tilfredse trænere. Selvom det regnede under hver eneste træning, kunne det ikke tage smilet fra holdet. Foto: Complexo Desportive de Rio Maior
Selvom det regnede under hver træning, kunne det ikke tage smilet fra holdet. Foto: Complexo Desportive de Rio Maior

Desværre skulle der ikke mere end et par opspilsfejl til, før Portugal – anført af en storspillende Claudia Neto, der i hjemlandet sammenlignes med Cristiano Ronaldo – var foran med 2-0.

Slutresultatet blev et 6-0-sejr til hjemmeholdet, der havde både Jessica da Silva og Cristiana Garcia, der i vinter var til prøvetræning i Fodboldalliancen, på banen.

Fantastiske faciliteter

Med lidt tunge ben indledte B93/HIK/Skjold så rigtigt træningslejren dagen efter, og nederlaget til portugiserne forsvandt heldigvis ret hurtigt ud af systemet.

Herefter blev det til to daglige træningspas, der stort set uden undtagelse foregik i regnvejr, men til gengæld på så fantastiske baner, at træner Denise Reddy ’med glæde havde spist sin frokost af dem’.

“Complexo Desportivo de Rio Maior har alle de faciliteter, man som idrætsudøver drømmer om at have adgang til. Efter hver træning kunne vi tage isbad eller kontrastbad – og så bagefter slappe af i jacuzzien. Det har været uvurderligt,” mener Cecilie Breil Sørensen, der også mener, at de daglige teambuilding-øvelser har givet holdet noget ekstra:

“Vi har været igennem lidt af hvert i øvelserne, og det har været så fedt at se, hvordan alle hver især har rykket sig og fået skubbet nogle grænser. Vi er en mere sammentømret gruppe nu, og vi har haft mulighed for at få vores nye spillere (Nana Gram fra norske Vålerenga, Kathrine Damgaard Jensen fra ASA i Århus og Camilla Andersen fra det nu lukkede Taastrup FC, red.) spillet godt ind på holdet.

Fodboldalliancen B93/HIK/Skjold spiller grundspillets sidste udekamp på Hjørring Stadion, mens den sidste kamp spilles på hjemmebane mod BSF den 30. marts klokken 15.00.

Opvarmning før kampen mod Portugal. Foto: Fodboldalliancen B93/HIK/Skjold
Opvarmning før kampen mod Portugal. Foto: Fodboldalliancen B93/HIK/Skjold
Fodboldalliancen B93/HIK/Skjold med holdets banemænd, det portugisiske landshold. Foto: Fodboldalliancen B93/HIK/Skjold
Fodboldalliancen B93/HIK/Skjold med holdets banemænd, det portugisiske landshold. Foto: B93/HIK/Skjold
Det velbesøgte isbad og den populære jacuzzi var med til at holde benene friske til to daglige træningspas. Foto: Complexo Desportive de Rio Maior
Isbadet og jacuzzien var med til at holde benene friske. Foto: Complexo Desportive de Rio Maior