EM-succes for kvinder kostede millioner for DBU

0
921
De danske kvinder havde stor succes ved EM i Sverige.
De danske kvinder havde stor succes ved EM i Sverige.
De danske kvinder havde stor succes ved EM i Sverige.

Stor sportslig succes er ikke nødvendigvis en overskudsforretning. DBU kom ud af 2013 med et underskud på 9,9 millioner kroner, og en del af underskuddet forklares med, at flere danske kvindelandshold havde held med at kvalificere sig til EM-slutrunder.I alt brugte DBU 3,3 millioner kroner mere end budgetteret på kvindelandsholdene i 2013. Det forklares i regnskabet med, at A-landsholdet deltog i EM-slutrunden i Sverige, hvor det blev til en bronzemedalje, og med ekstra EM-kvalifikationskampe og -slutrunder for U17- og U19-landsholdet.

Ekstra-udgiften til kvindelandsholdene er i følge regnskabet blevet opvejet af en mindre udgift på 3,1 millioner kroner til ’Vision 2020’, som er titlen på DBUs store for udvikling af dansk kvinde elitefodbold. Blandt andet er der brugt færre penge på klubudviklingsprojektet.

DBUs underskud på 9,9 millioner kroner er 5,3 millioner kroner større, end DBU budgetterede med i efteråret 2012. Hovedforklaringen er færre indtægter fra herrelandsholdet, som i 2013 kastede et samlet overskud på 8,7 millioner kroner af sig, hvilket var 4,1 millioner mindre end forventet.