Ballerup-Skovlunde efter afslag: Vi skal nok få 3F-licens

0
1084
Der vil også blive spillet 3F Liga-bold i Ballerup Idrætspark i 2014-2015, spår BSF.
Der vil også blive spillet 3F Liga-bold i Ballerup Idrætspark i 2014-2015, spår BSF.
Der vil også blive spillet 3F Liga-bold i Ballerup Idrætspark i 2014-2015, spår BSF.

Ballerup-Skovlunde Fodbold (BSF) er overbevist om, at der også vil blive spillet 3F Ligafodbold i Ballerup efter sommerferien.

BSF er en af tre klubber, der ikke har fået fornyet deres 3F-licens fra næste sæson, men klubben tror på, at licensen snart er i hus.

”Vi er rigtig kede af det, men er dog samtidig meget optimistiske omring at en fornyelse af licensen om kort tid,” siger Christian Taylor, kommerciel direktør i BSFs kvinde elite-afdeling.

”Det er ”småt” der har afgjort det, og i tæt samarbejde med DBU får vi hurtigst rettet op på de mangler, der må være, så vi forhåbentlig snarest bliver enige om at vi atter får licensen uddelt. Der er sket så meget positivt gennem sæsonen og vi er godt på vej med vores senior-udviklingsplan i klubben. Vores U-18 (kommende U-17) Licens er i hus og det skal understreges, at det ikke bliver rykket ved, hvis nu vi skulle være så uheldige og i sidste enden ikke at få tildelt et 3F licens. Det tror jeg dog næppe vil ske,” siger han.

Foruden BSF har Skovbakken og D93-HIK-Skjold fået afslag:

“Hvis de klubber, der har fået afslag, enten ikke vælger at anke og søge på ny, eller ikke bliver godkendt i sidste ende, er der i princippet kun fire hold tilbage i 3F Ligaen og det er langt fra optimalt for DBU og kvindefodboldens fremtid. Jeg har stor forståelse for, at DBU skal overholde de stramme og faste regler der er blevet indført for 3F Ligaen. Det byder dog os klubber på meget arbejde administrativt. Vi tager denne opgave som endnu en udfordring og med et smil, vi holder os langt fra panikknappen og er meget sikker på der flages med 3F på stadion igen efter sommerferien,” siger Christian Taylor.

Afgørelsen fra DBUs eliteudvalg kan ankes frem til den 19. maj.

Skal FODBOLD FOR PIGER fortsætte? Tegn et frivilligt abonnement på 29 kr., 99 kr. eller 499 kr.