U13: Ølstykke og Greve mødes i pokalfinalen

0
1689
Ølstykkes U13-piger fejrer sejren i semifinale med en jubeltur ud til forældrene. Foto: Ølstykke FC
Ølstykkes U13-piger fejrer sejren i semifinale med en jubeltur ud til forældrene. Foto: Ølstykke FC
Ølstykkes U13-piger fejrer sejren i semifinale med en jubeltur ud til forældrene. Foto: Ølstykke FC

Det venter U13-pigerne fra Ølstykke FC og Greve Fodbold en helt ekstraordinær fodboldoplevelse lørdag den 24. maj i Farum.

Samme dag, som Real Madrid og Atletico Madrid spiller Champions League-finale i Lissabon, skal de to danske U13-hold mødes i et fodboldopgør, der garanteret vil give  lige så meget kriller i maven, som Ronaldo & Co. samme aften vil opleve, når de løber på banen på Estádio da Luz i Lissabon.

Ølstykke og Greve har nemlig kvalificeret sig til finalen i den sjællandske udgave af Faxe Kondi Ungdomspokalen for U13-hold. De to hold vandt onsdag deres semifinaler over henholdsvis Karise og Ballerup-Skovlunde, og de skal nu spille finale på selveste Farum Park, der til daglig er hjemmebane for superligaholdet FC Nordsjælland.

Greve Fodbold slog BSF 3-0 i Greve, mens Ølstykke vandt 4-2 hjemme over Karise. Den sidste kamp blev helt ekstraordinært spillet på Ølstykke Stadion, hvor der både var sørget for speaker, drenge og piger til indløb og en bod med salg af sodavand og pølser til de mange fremmødte forældre og søskende.

Så Ølstykkepigerne har en forsmag på, hvad der venter dem i Farum Park, hvor der også bliver både indløb, speaker og sikkert en masse tilskuere på lægterne.

“Jeg synes det var en virkelig velspillet kamp med to dygtige hold. En fornøjelse at kigge på. Det må da ha’ været god reklame for pigefodbolden” siger Ølstykketræner Michael Madsen til Ølstykke FCs Ungdomsafdelings facebookside om onsdagens kamp.

Skal FODBOLD FOR PIGER fortsætte? Tegn et frivilligt abonnement på 29 kr., 99 kr. eller 499 kr.