U18: Skovbakken klar til den jyske pokalfinale

0
745
Kampens Skovbakkenspiller Line Jensen runder en modstander.
Kampens Skovbakkenspiller Line Jensen runder en modstander.
Kampens Skovbakkenspiller Line Jensen runder en modstander.

De fører U18 DM-ligaen og nu har de også kvalificeret sig til den jyske pokalfinale. Skovbakken har tur i den i øjeblikket, og hvis alt flasker sig for jyderne de næste uge, kan de ende med at stå med både DM-guldmedaljer og den jyske pokal.

Billetten til pokalfinalen blev sikret med en 5-3 sejr hjemme onsdag aften mod Fortuna Hjørring. En kamp, hvor Skovbakken var langt fra sit topniveau, men hvor aarhusianerne var effektive.

Topscorer Signe Bruun gjorde det til 1-0 og 3-0, Sofie Obel sørgede for 2-0 og Sara Olsen scorede til 4-0, inden Fortuna fik reduceret tre gange til 3-4 og pludselig var tæt på overraskelsen. Nordjyderne jagtede muligheden, men i det 78. minut dukkede Skovbakkens Josefine Vilhelmsen op og lukkede kampen med sin scoring til 5-3.

“Kønt var det ikke, men pigerne kan glæde sig over at de selv på en dag, hvor de ikke spillede særlig godt, vandt alligevel og trods alt scorede fem mål,” lyder det fra Skovbakken.

Hvem Skovbakken skal møde i finalen bliver afgjort på onsdag, hvor Team Viborg og Kolding Q mødes i den anden semifinale. Selve finalen spilles den 21. maj.

Skal FODBOLD FOR PIGER fortsætte? Tegn et frivilligt abonnement på 29 kr., 99 kr. eller 499 kr.

Topscorer Signe Bruun scorer med hovedet til 1-0.
Topscorer Signe Bruun scorer med hovedet til 1-0.