U18: Vildbjerg hentede forårets fjerde sejr i Brøndby

0
1125
Vildbjergs Freja Sunesen har scoret det afgørende mål til 4-3. Foto: Steen Trolle
Vildbjergs Freja Sunesen har scoret det afgørende mål til 4-3. Foto: Steen Trolle
Vildbjergs Freja Sunesen har scoret det afgørende mål til 4-3. Foto: Steen Trolle

Der er lang vej fra den københavnske vestegn til Vildbjerg, men spillerne fra Vildbjergs U18 DM-trup nød formentlig hver eneste meter, da de søndag eftermiddag rullede hjem til Midtjylland efter have spillet udekamp mod Brøndby.

Vildbjerg hentede nemlig en 4-3-sejr ude over de blågule, og dermed er det nu blevet til fire sejre i foråret, hvilket sender midtjyderne fra 13. og sidstepladsen og op på en aktuel plads som nummer 11.

Kom bag ud og blev indhentet

Vildbjerg havde endda mange odds i mod sig i dagens kamp. De har generelt haft det svært i udekampene, de kom bagud 1-0 i første halvleg og de blev indhentet, da de havde spillet sig foran 1-3 i anden halvleg.

Det knækkede imidlertid ikke gæsterne, at Brøndby med to hurtige scoringer midt i anden halvleg fik spillet sig op på 3-3. Vildbjerg kæmpede heroisk videre, og med ti minutter igen slog Freja Sunesen sejren fast med sin scoring til 3-4. Det var også Freja Sunesen, der  scorede til 1-1, mens Simone Rask stod for scoringerne til 1-2 og 1-3. Brøndbys mål blev sat ind af Josefine Melchiorsen, Frederikke Lindhardt og Freja Abildå Sørensen.

”I løbet af kampen får vi godt styr på Brøndbys midtbane, og vi får udfordret deres bagkæde, som står lidt højt på banen. Og så viser vi god fight gennem hele kampen – også da vi får spand kold vand i hovedet med de to hurtige Brøndby-scoringer, der kommer på et tidspunkt, hvor vi står med sejren indenfor rækkevidde,” siger Kenneth Pedersen, cheftræner for Vildbjerg.

Foto: Steen Trolle
Foto: Steen Trolle

Troede på point mod Brøndby

Efter et efterår med ét sølle point har Vildbjerg hentet 12 point i foråret, og det var derfor med en vis forventning, at den midtjyske oprykkerklub tog turen til Brøndby.

”Vi har fået lige så mange point i foråret som Brøndby, og derfor troede vi på, at vi kunne point i dag. OB, som vi slog for nylig, har jo hentet point herovre, så vi vidste det var muligt. Vores eneste bekymring var busturen. Vi har været lidt ustabile på udebane, hvor vi ofte først kommer ordentligt i gang i anden halvleg, fordi busturene sidder lidt i spillerne. Og det er nok også forklaringen på, at Brøndby kommer foran 1-0. Men derefter kommer vi gang, og vi havde jo chancer til tre-fire flere mål,” konstaterer Vildbjerg-træneren.

Brøndby havde også sine muligheder, ikke mindst i slutminutterne, hvor hjemmeholdet havde et skud på overliggeren. Men ind ville bolden ikke, og derfor mister Brøndby nu yderligere terræn til Skovbakken, KoldingQ og BSF, som alle vandt deres kampe i weekenden. Team Viborg, som ligger på tredjepladsen, har haft kamppause i denne weekend.

WEEKENDENS KAMPE I U18 DM-LIGAEN

  • Fortuna Hjørring-Thisted FC 7-2
  • Brøndby-Vildbjerg 3-4
  • KoldingQ-Næsby 3-2
  • OB-Varde 1-3
  • Skovbakken-B.93/HIK/Skjold 7-0
  • Hillerød-BSF 0-3
Foto: Steen Trolle
Foto: Steen Trolle
Foto: Steen Trolle
Foto: Steen Trolle
Foto: Steen Trolle
Foto: Steen Trolle
Foto. Steen Trolle
Foto. Steen Trolle
Foto: Steen Trolle
Foto: Steen Trolle