Mie Jans skifter fra BSF til Brøndby

0
1623
Mie Leth Jans.
Mie Leth Jans.
Mie Leth Jans.

U23-landsholdsspilleren Mie Leth Jans skifter fra Ballerup-Skovlunde Fodbold (BSF) til sin gamle klub Brøndby IF.

Mie, som skiftede til BSF for to år siden, begrunder sit skifte med, at hun har større chance for at bide sig fast på A-landsholdet, hvis hun spiller for topklubben Brøndby, der skal spille Champions League til efteråret.

“Vi takker Mie for hendes indsats, smil og tid i 3F truppen her hos os, og ønsker hende det bedste fremover med karrieren,” skriver BSF Kvinde Elite på sin hjemmeside.

Mie Jans er forsvarsspiller og fremhæves af BSF som en fysisk stærk og fightkende holdspiller. Hun kommer oprindeligt fra Dragør og modtog tidligere i år Dragør Kommunes ’Sport- og Kulturpris 2013’. Sidste år var Mie Jans nomineret til Årets Talent ved Dansk Fodbold Award 2013.