Oure Fodbold Akademi går ubesejret gennem Fynsserien

0
1948
Holdet fra Oure Fodbold Akademi, som har spillet sig gennem Fynsserien med en målscore på 59-9.
Holdet fra Oure Fodbold Akademi, som har spillet sig gennem Fynsserien med en målscore på 59-9.
Holdet fra Oure Fodbold Akademi, som har spillet sig gennem Fynsserien med en målscore på 59-9.

Oure Fodbold Akademi har sikret sig oprykning til Danmarksserien efter et suverænt forår, hvor holdet er gået ubesejret gennem Fynsserien.

Ni sejre og en enkelt uafgjort er det blevet til for holdet, der består af elever fra efterskolen og gymnasiet på Oure. Flere af kampene er endt i storsejre til akademi-pigerne, der slutter sæsonen med en målscore på hele 59-9.

Den sidste kamp blev spillet søndag, hvor det blev til 2-2 mod MG&BK fra Middelfart. Herefter blev oprykningen fejret med champagne og højt humør.

”Siden efteråret hvor pigerne begyndte at spille sammen, har de rykket sig rigtig meget både individuelt, men også som hold. Hele holdet har haft det rigtig godt socialt, hvilket også kan ses på fodboldbanen. Det har hele året været holdets træner Mads Halsskovs mål, at rykke pigerne så meget som muligt. Udover det har han også ville opnå at skulle fejre oprykning med dette hold her i foråret,” fortæller Oure Fodbold Akademi.