Klubber vrede over nye U17-rækker: Vi har intet at spille for

6
2223
Hvalsø IF er et af de ambitiøse U17-hold, der er havnet i række 1, hvorfra de ikke kan rykke op.
Hvalsø IF er et af de ambitiøse U17-hold, der er havnet i række 1, hvorfra de ikke kan rykke op.
Hvalsø IF er et af de ambitiøse U17-hold, der er havnet i række 1, hvorfra de ikke kan rykke op.

De nye U17-rækker på Sjælland har tændt vreden hos de klubber, der er havnet i række 1, som er den tredjebedste række. DBU Sjælland har nemlig besluttet, at vinderne af række 1 hverken til vinter eller sommer vil kunne rykke op i U 17 Pige Øst, som er den næstbedste række.

Allan Sundstrøm, næstformand og damesenior- og pigeungdomsansvarlig i Vordingborg Idrætsforening, har sendt et brev til DBU Sjælland og klubberne i række 1 og 2, hvor han beklager udsigten til en sæson, hvor der ikke er noget at spille for:

”Når vi kigger opad i rækkerne, ligger der hen over række 1, U-17 Pige Øst. Denne turnering er helårlig, hvorfor det er naturligt at der ikke kan rykkes op i denne række hen over vinteren, men det betyder derfor også, at man spiller om at få lov til at blive i række 1 til foråret, hvilket i sig selv giver en mikroskopisk gulerod, men langt fra hvad vi ser i drenge-fodbold.

Så kommer vi til forårssæsonen, hvor der her spilles om det simple ingenting. Man spiller selvfølgelig om at komme til Sjællandsmesterskabet, men spiller vi så for at udvikle, eller for at vinde?,” skriver Allan Sundstrøm.

Lad række 1-vinderne rykke op

Række 1 består af fire puljer, og stod det til Vordingborg og mange af de øvrige klubber, burde vinderne af efterårets puljer få mulighed for at spille med i Elite Øst-rækken til foråret 2015. Her kunne de erstatte taberne af Pige Øst-rækken, som i kun består af seks hold, der er udvalgt af DBU Sjælland, hhv. Allerød Fodbold Klub, B93-HIK-Skjold, Farum BK, FC Damsø, Herfølge-Køge Pige FC og Roskilde Pigefodbold.

”De hold, der slutter sidst i Øst-rækken, har ikke haft de fornødne spillere til at gøre sig fortjent til rækken, og derved bør de heller ikke ligge i den række, som andre burde kunne spille sig til at ligge i, og må derfor ned og udvikle pigerne hen over foråret,” anbefaler Allan Sundstrøm.

Frygter udviklingen går i stå

Alternativt foreslår han, at der laves en mesterrække i foråret for vinderne af række 1-puljerne. For hvis ikke der er noget at spille for, så går pigernes udvikling i stå, mener han.

”Vil vi bare være tilfredse med at spille fodbold, og vinde over modstanderne, eller vil vi gerne udvikle pigerne til at blive bedre fodboldspillere, på et højere niveau, og så vinde over modstanderne på den lange bane? Mit svar lyder at jeg vil udvikle pigerne, frem for at vinde. Selvfølgelig er det rart at vinde, men udvikling kommer først.

De klubber der har spillerne til at vinde Række 1, vil ikke have mulighed for at udvikle dem yderligere, for de kan ikke gennemskue hvor de skal udvikle dem henne, da det vil være de samme modstandere de kommer til at møde igen og igen, og derved står udviklingen i stampe for de spillere og hold, der måske kan gøre sig på et højere niveau,” skriver Vordingborg-næstformanden.

U19 spiller ”om det rene ingenting”

Den manglende mulighed for at rykke op, gælder også de lavere række i U19, hvilket også kritiseres af Allan Sundstrøm.

”Her spilles der om det rene ingenting. Der er ingen oprykning, og ingen nedrykning. Udviklingsmæssigt er denne række det rene tidsspilde. Ja jeg kan godt se det fra de pigers side, som bare spiller fodbold, for venindernes skyld, men der findes også nogle spillere i klubberne, som gerne vil noget mere med deres fodbold, hvad stiller vi op med dem?

Skal vi sende dem til Brøndby, BSF eller en af de andre klubber i København, for det lægger forbundet op til med denne struktur.

Hvis man som pige i Danmark gerne vil noget med sin fodbold, er der kun en vej, og det er ind til byen for at spille fodbold. Jeg kan ikke se hvor fastholdelse i Danmark spiller sammen med dette koncept der nu er lagt for dagen,” skriver Vordingborg-formanden med henvisning til formålet med at lave strukturen: Nemlig at få flere piger til at fortsætte med at spille fodbold i de årgange, hvor mange ellers vælger at stoppe.

”Alternativt, kan klubberne for at fastholde spillerne, rykke dem op som Kvindesenior i stedet for at lade dem spille U-19, men dette vil også gøre at ca. 50 procent af spillerne vælger at stoppe med fodbold, netop fordi de også vil det sociale med veninderne, fremfor at blive smidt op til en flok (i deres øjne) gamle nisser,” tilføjer han.

Læs også: DBU Sjælland efter kritik: Vi samler de bedste hold i en mesterrække til foråret

 

Tegn et frivilligt abonnement på FODBOLD FOR PIGER. Hvem skal ellers skrive om dansk pige- og kvindefodbold???

6 COMMENTS

  1. Vi er også stærkt utilfreds i Holbæk og Tuse. Det bliver som at spille med i en trænngsturningen, hvor man bare ikke skal blive sidst. Fuldstændig lige meget om man bliver 1, 2 eller 3.

    Vi vil have en turneringen, hvor man bliver udfordret hver gang, så pigerne skal ud og yde deres bedste. Eller kommer vi ingen vejene.

    Er fuldstændig rystet over SBU, og deres holdning til det.

  2. Jeg forstår simpelt hen ikke Sundstrøms logik. Han påstår at hans sigte er at udvikle og alligevel klager han over, at de ikke kan rykke op. Selvom dette sidste vel er knyttet til det ar vinde. Jeg finder det så selvmodsigende som noget kan være.

    “.. hvis ikke der er noget at spille for, så går pigernes udvikling i stå”. Jeg lader det lige stå.

    Jeg syntes i øvrigt, at Sundstrøms kritik er korrekt – selvfølgelig skal der kunne rykkes op/ned mellem de forskellige rækker. Hvad mon begrundelse er?

  3. Helt enig i disse betragtninger. Hverken gavnligt for udvikling af pigefodbolden eller ud fra et fastholdelsessynspunkt. Håber sandelig, at DBU Sjælland hurtigst muligt og senest inden turneringshalvårets afslutning ændrer på dette, således at der i det mindste etableres en bedste pige -1 (kaldet mesterrække eller noget lignende) for de bedste hold. Dette gælder dog ikke kun U17, men i høj grad også både U19 og U15 (alle pigerækker). Fællesrækkerne i de samme aldersgrupper kan der nok ikke pilles ved i denne sæson, da DBU København i stor udstrækning har indflydelse på disse rækkerne. Her er det dog nok mere et spørgsmål om, at antallet af hold i disse rækker i første omgang hæves betragteligt ( fra 6 til 8-10 hold).

    Jeg ved ikke, hvorfor rækkerne er inddelt og fastsat som de er, men jeg tror dog ikke på argumentet, der går på, at DBU Sjælland ønsker alle de bedste pigespillere til storkøbenhavnske område.

  4. Hvis der skal kunne rykkes op/ned fra U17 Pige Øst kræver det, at der er flere hold i den række.
    Rækken er en fællesrække mellem DBU Bornholm, DBU Sjælland, DBU København og DBU Lolland/Falster.
    Der er kun 6 hold i rækken, hvilket ikke er særlig meget såfremt der skal være oprykning fra alle de deltagende unioner.
    Der er som jeg umiddelbart kan se mindst 5 rækker nedenunder, 4 på Sjælland og 1 i København. Hvis de alle skal have lov at sende nummer 1 op i U17 pige Øst giver det ikke nogen mening. Vi kan ikke have 5 ud 6 hold, der rykker ud af U17 øst rækken.
    Så flere hold i øverste øst række, færre puljer lige nedenunder i række 1 og så op/ned rykning af f.eks. 2 hold i vinterpausen. Ligesom man gjorde med U18 2. division sidste sæson.
    Man skal dog huske i denne sammenhæng at holdene i U17 Øst heller ikke har noget at spille om i efteråret, da turneringen ombrydes til årsskiftet og man starter forfra efter nytår. Her spiller man så først om medaljer og ingen oprykning.

  5. Hej John.

    Helt enig i din betragtning.

    Har personligt talt med 3 af de hold der skal spille elite øst og de er rystede over, at der kun skal være 6 hold i den række. Desuden er deres turnering jo også uden ret meget værdi, da der som bekendt heller ikke er op eller nedrykning for dem.

    Det her er en tju bang beslutning af DBU’ så lokal unioner. For blot to måneder siden, fik jeg at vide af en medarbejder i DBU Sjælland, at der ville være oprykning fra række 1 til elite øst. Dette. Var jo så de facto ikke korrekt information.

    Man har med denne struktur nu lavet, en elite elite (DM), en elite (Elite øst) og så alle andre. Det betyder konkret, at hvis der i nogle af de “andre’s” klubber, spiller dygtige spillere som indgår i DBU træning, at de så kan blive tvunget til at flytte til en af de store klubber, for at fortsætte med i DBU regi.
    Det ef nedladende, underkendende og usmageligt overfor rigtig mange af de “andre” klubber.

    Sidst men ikke mindst, så får DBU hverken mine spillere eller mig til, at tage fra Hvalsø og ned til Sakskøbing, for at spille en kamp der stortset er uden betydning.

  6. Hej Alle.

    Med den indstilling man har til kvindefodbolden fra Lokalunionernes side, er man desværre igang med at ødelægge mange års arbejde for at gøre os bedre også på breddesiden. Det er virkelig synd at man ignorere klubberne i denne sag – og ikke spiller på deres hjemmebane. Min opfordring til alle som beskæftiger sig med kvindefodbold på breddesiden er : Sæt emnet på dagsordenen til Delegeretmøderne rundt omkring i de 6 Lokalunioner. Der bliver brugt millioner på at udvikle eliten i Dansk Kvindefodbold, men glem ikke bredden !

    Kurt Bagge-Hansen

    Træner U 15 og U -17 piger