Tyskland vandt Nordic Cup – Danmark blev nummer seks

0
938
Danmark gør klar til den sidste kamp mod Holland. Foto: Kvindernes Fodboldlandsholds facebookside
Danmark gør klar til den sidste kamp mod Holland. Foto: Kvindernes  Fodboldlandsholds facebookside
Danmark gør klar til den sidste kamp mod Holland. Foto: Kvindernes Fodboldlandsholds facebookside

Det tyske U16-landshold sikrede sig guldet ved Nordic Cup, som onsdag blev afsluttet med finale og placeringskampe i Bohuslän i Sverige. Tyskerne vandt 3-0 over de svenske værter i finalen og kan rejse hjem til Tyskland efter en perfekt turnering, der har budt på stærkt spil og sejre over Norge, Danmark, Finland og Sverige.

Bronzemedaljerne går til England, som slog Norge 6-4 i bronzefinalen efter straffespark. Holland bliver nummer fem, mens Danmark må nøjes med sjettepladsen efterfulgt af Finland og Island.

Danmark sluttede med en placeringskamp om femtepladsen med Holland, som trods dansk føring vandt kampen med 2-1. Skovbakkens Signe Bruun headede Danmark i front efter 16 minutter, men i 2. halvleg lagde hollænderne pres på Danmark og fik scoret to gange.

“Selvom varmen tog hårdt på kræfterne, så kæmpede de danske piger for en udligning. Det høje pres tvang Holland til at lave fejl, men selvom det blev til gode scorings muligheder i slutminutterne, så var det ikke nok og Danmark måtte gå fra banen med et nederlag på 2-1,” lyder det i referatet på DBUs hjemmeside.

Landstræner Danny Jung var efter kampen tilfreds med pigernes indsats:

”Jeg vil rose dem for at arbejde stenhårdt, hele banden, – både dem der starter inde, og dem der kommer på banen. I 2. halvleg gik gassen lidt af ballonen, jeg synes egentlig, at vi starter rigtig flot i 1. halvleg og følger det taktiske oplæg, det vi har trænet og det vi gerne vil have frem i vores spil. I 2. halvleg sætter Holland lidt mere tryk på, og det kunne vi ikke rigtig modstå. Men fin læring her i sidste kamp, både, hvad angår at spille internationalt og prøve at holde fast i de taktiske ting under hårdt pres,” sagde han til dbu.dk efter kampen.

 

Tegn et frivilligt abonnement på FODBOLD FOR PIGER. Hvem skal ellers skrive om dansk pige- og kvindefodbold???