Tre Wolfsburg-spillere kæmper om titlen som Årets Bedste i Europa

0
2032
Den svenske landsholdsspiller Nilla Fischer fra Wolfsburg er nomineret. Foto: Vfl Wolfsburg
Den svenske landsholdsspiller Nilla Fischer fra Wolfsburg er nomineret. Foto: Vfl Wolfsburg
Den svenske landsholdsspiller Nilla Fischer fra Wolfsburg er nomineret. Foto: Vfl Wolfsburg

Tre holdkammerater kæmper om titlen som Europas Bedste Kvindelige Fodboldspiller 2014, som næste torsdag uddeles ved en UEFA-ceremoni i Monaco.

Det drejer sig om svenske Nilla Fischer og de to tyskere Nadine Kessler og Martina Müller, som alle spiller i tyske VfL Wolfsburg, der vandt årets udgave af kvindernes Champions League.

20 spillere har været nomineret til titlen. Heraf blev der udvalgt ti spillere, som en dommerkomite bestående af 12 europæiske sportsjournalister nu har skåret ned til de tre Wolfsburg-spillere. Heraf skal dommerkomiteen, som FODBOLD FOR PIGERs redaktør Steen Trolle er en del af, vælge vinderen ved en direkte afstemning den 28. august  i Monaco – samme aften, som årets bedste mandlige fodboldspiller i Europa bliver kåret.

De tre nominerede Wolfsburg-spillere var alle nominerede til titlen sidste år:

Nilla Fischer: Svensk landsholdsspiller, der blev nummer syv i sidste års konkurrence. Nilla Fischer er 30 år og har markeret sig som både midterforsvar og defensiv midtbanespiller. Hun var anfører på det LdB FC Malmø-hold, der blev mestre i 2012, hvorefter hun skiftede til Linköping FC. Ved EM i Sverige sidste sommer scorede Nilla Fischer tre mål og leverede så stærk en præstation, at Wolfsburg sikrede sig hende på en kontrakt fra 1. januar 2014.

Nadine Kessler. Foto: Vfl Wolfsburg
Nadine Kessler. Foto: Vfl Wolfsburg

Nadine Kessler: 26-årige midtbanespiller og anfører for Vfl Wolfsburg. Den tyske landsholdsspiller blev nummer fire i konkurrencen sidste år. Fra sin plads på den på den offensive midtbane er driblestærke Kessler både oplægger og målscorer. I sidste sæson blev det til 13 mål i 16 kampe i kvindernes Bundesliga.

Martina Müller. Foto: Vfl Wolfsburg
Martina Müller. Foto: Vfl Wolfsburg

Martina Müller: 34-årige Martina Müller, der stoppede på det tyske landsholdshold i 2012, har spillet 101 landskampe og været en profil i Wolfsburg, siden hun kom til klubben i 2005. Dengang spillede Wolfsburg i den næstbedste række, men Martina Müller var med sine 34 mål i sin første sæson en vigtig grund til, at Wolfsburg spillede sig op i Bundesligaen. Wolfsburg har vundet de seneste to års finaler i kvindernes Champions League og Martina Müller scorede i begge kampe. Senest blev det til to mål i 4-3-sejren over svenske Tyresö.

De øvrige syv spillere, som dommerkomiteen har stemt på, fik følgende placering i afstemningen:

  • Lena Goessling, Tyskland, Wolfsburg, seks point
  • Veronica Boquete, Spanien, Tyresö FF/Portland Thorns, fem point
  • Lotta Schelin, Sverige, Olympique Lyonnais, fem point
  • Marta, Brasilien, Tyresö FF/FC Rosengård, 3 point
  • Alexandra Popp, Tyskland, VflWolfsburg, 3 point
  • Caroline Seeger, Sverige, Tyresö FF/Paris Saint germain, 3 point
  • Christen Press, USA, Tyresö FF/Chicago Red Stars, 2 point

Læs også: FODBOLD FOR PIGER med til at vælge Europas Bedste Kvindelige fodboldspiller