DAGBOG FRA U19-LANDSHOLDET: Fedt hotel, god mad – og irriterende aserbajdsjansk musik

0
881
Klar til afgang fra Tårnby Stadion onsdag eftermiddag.
Klar til afgang fra Tårnby Stadion onsdag eftermiddag.
Her venter vi på tog i Tårnby.

U19-landsholdet er rejst til Aserbajdsjan, hvor de skal spille EM-kvalifikationsturnering mod Ukraine, Cypern og Aserbajdsjan. På skift skriver spillerne dagbog fra turen til FODBOLD FOR PIGER. I dag: Naja Barenscheer fra BSF og Stine Larsen fra Brøndby:

Onsdag:
Vi tog afsted i går mod Aserbajdsjan for at spille 1. EM kval mod Ukraine, Cypern og Aserbajdsjan.

Vi startede med at møde ind på Tårnby stadion, hvor vi lagde ud med en træning hvor vi sikrede os, at alle 18 var helt klar til turen. Derefter tog vi toget ud til lufthavnen, hvor alle fik taget et pasfoto i en fotoboks. Reglerne for at komme ind i Aserbajdsjan er meget strikse og man skal have en officiel invitation for at man må komme ind i landet.

Vores Photobooth
Vores Photobooth

Derfor krævede det visum hvor der skulle bruges nye pasfotos. 18.30 fløj vi mod Istanbul og Turkish Airlines’ chicken satay var usædvanlig god, af flymad at være.

God flymad :)
God flymad 🙂

Ca. kl. 22.30 tyrkisk tid (+1 time) landede vi. Vi skulle overnatte en enkelt nat i Istanbul lufthavn på et overraskende fint lufthavnshotel.

Hotel i Istanbul.
Hotel i Istanbul.

Torsdag:
Vi skulle mødes kl. 7.00 for at spise morgenmad, men der manglede to i flokken. To af pigerne havde nemlig sat uret til 7.45 i stedet for 6.45. Så de fik en travl start på dagen, da de kl. lidt over 7 blev vækket med banken på døren og et helt hold der ventede på dem. Det er aldrig godt at komme for sent til mødetiderne, men at vælge at sove over sig på en rejsedag, er nok en af de lidt dårligere dage at gøre det på.

Til morgenmad fik vi serveret en tør smør croissant og et glas juice, ikke noget at råbe hurra for. I flyveren mod Baku, Aserbajdsjans hovedstad, blev vi budt velkommen af en ret så irriterende tyrkisk/aserbajdsjansk musik, som har fulgt os hele dagen.

Ankommet til Baku.
Ankommet til Baku.

Da vi ankommer til Baku lufthavn kl. 14 aserbajdsjansk tid (+3 timer) vælger en aserbajdsjansk mand at få et krampeanfald, men holdets læge Jens kom hurtigt til undsætning og fik styr på situationen. Herefter begyndte et værre cirkus hvad angår paskontrol og visum. Først skulle vi udfylde en seddel til visum, hvor vores noget så flotte pasfotos skulle limes på. Disse utrolig flotte billeder af os spillere vil i kunne se hvis I følger denne dagbog, da billederne af dem der skriver indslaget, vil bliver lagt op. I dag er nogle af de mere heldige billeder, da vi er ret så fotogene 😉

Showet startede med aflevering af alle pas plus visum seddel til visummanden i skranken. Før han kunne gøre sit arbejde var vi nødt til at gå gennem paskontrollen og tilbage til visummanden, som nu kunne give os visum. Dette tog utrolig lang tid. Da man hver især fik udleveret sit pas, kunne man gå igennem paskontrollen igen og over for at finde sin egen bagage plus en stor DBU taske.

Den gode bus.
Den gode bus.

Da vi kommer ud til bussen, som står og bager i 30 graders varme, håber vi alle på en dejlig nedkølet bus. Dette var dog ikke tilfældet, vi er nemlig så heldige at have fået en bus uden aircondition. Da alle havde fået sat sig for anden gang på sædet, første gang var sædet nemlig røget af, så kørte vi afsted mod hotel Kempinski. Vi dannede os et indtryk af Baku i løbet af busturen, men om det er det rette indtryk er svært at sige, da bussens ruder var helt utrolig beskidte, fedtede og ulækre. Men udover sæderne der falder af og de støvede ruder, så er det en dejlig bus.

Lobbyen i hotellet.
Lobbyen i hotellet.

Forventningerne til hotellet var høje, da vi hjemmefra havde fået at vide, at hotellet var 5-stjernet og havde to vandrutsjebaner. Allerede da vi trådte ind i receptionen, levede det op til vores forventninger. Vi blev mødt af en kæmpe lysekrone af guld og farver og glas over det hele. På værelserne er der heller ikke noget at klage over, der er endda indbygget diskolys på vores værelse. Lyset vælger nemlig at tænde og slukke en gang hver andet minut, så det er jo bare dejligt.

Hotellet udefra.
Hotellet udefra.

Efter en kort frokost på hotellet, havde vi en lille times tid inden vi skulle ud og træne. Træningen foregik på det stadion hvor vi spiller både første og anden kamp, og alle de tre kampe afvikles på kunstgræs.

Heller ikke på træningsbanen kunne vi få fred for den lidt irriterende aserbajdsjanske musik.

Det var rart at komme ud og røre sig efter en lang rejse og efter træningen stod en fin middag og ventede på os. Normalt på disse lange ture, når man at blive godt og grundig træt af det mad man får. Men det virker som om at de er gode til at variere maden og at der er noget alle kan lide.

Fem stjerner :)
Fem stjerner 🙂

I dag havde vi en fri aften uden sociale aktiviteter, møder osv. Derfor er aftenen blevet brugt på at falde til på hotellet og pakke ud. Så nu er der ikke mere spændende på programmet, men det spændende bliver om vi nu kan falde i søvn da vores indre ur er tre timer efter Aserbajdsjan.

Værelset i Baku.
Værelset i Baku.

Tilbage er der bare at sige godnat fra Stine og Naja i Aserbajdsjan.

Stine og Naja - som pasfotos..
Stine og Naja – som pasfotos..