U14-talenter samles til træning og Champions League-kamp

0
847
Kampen Brøndby-Apollon spilles torsdag kl. 18.30.
Kampen Brøndby-Apollon spilles torsdag kl. 18.30.
Kampen Brøndby-Apollon spilles torsdag kl. 18.30.

Når Brøndbys kvinder i aften spiller returkamp i Champions League på Brøndby Stadion, så er 65 talentfulde piger fra Sjælland og Fyn klædt ekstra godt på til at følge slagets gang på banen.

DBU har nemlig inviteret alle piger fra de tre DBU U14-talentcentre på Fyn og Sjælland Øst/Vest sammen med deres klubtrænere til Brøndby. Her skal de først træne sammen på Brøndbys anlæg, hvorefter Frank Johnsen, der er U15-træner og assistenttræner på U19-landsholdet, vil fortælle spillere og trænere om Brøndbys taktiske oplæg til Champions League-kampen, som alle så er inviteret ind for at se.

Ud over de 65 U14-piger har 25 trænere takket ja til invitationen.

Brøndby-Apollon spilles kl. 1830. Brøndby tabte den første kamp mod Apollon med 1-0 på Cypern i sidste uge.