Dansk fodbold til piger og kvinder er på vej mod USA

0
2604
Deltagerne på Elite Football Camp træner med den særlige Eir-bold, som er udviklet af Majken Gilmartin. Foto: Steen Trolle
Deltagerne på Elite Football Camp træner med den særlige Eir-bold, som er udviklet af Majken Gilmartin. Foto: Steen Trolle
Deltagerne på Elite Football Camp træner med den særlige Eir-bold, som er udviklet af Majken Gilmartin.

Den dansk udviklede fodbold ”Eir”, der er målrettet piger og kvinder, er på vej ind på det amerikanske marked. Fodbolden er udviklet af Majken Gilmartin, der selv er tidligere fodboldspiller og tidligere ungdomstræner, og hun fortæller til New York Times, at der søges efter investorer, partnere og butikker, der kan hjælpe Eir-bolden ind i USA.

Eirbolden er mindre, mere blød og lettere end almindelige fodbolde i størrelse 5.  Ideen til bolden opstod i 2007, da Majken Gilmartins egen datter som 12-13-årig rykkede en årgang op og skulle til at spille med store bolde. Dét fik en alarm til at ringe hos Majken Gilmartin, der konstaterede, at de store 5-bolde gjorde pigerne meget mere trætte og – frygtede hun – ville øge deres risiko for at få blandt andet knæskader.

”Jeg tænkte: ’Hvorfor træner vi med den størrelse bolde i den alder’. Det er jo bolde man spiller med blandt de voksne. Hvorfor skal unge piger spille med dem,” fortæller hun til New York times.

Så i 2008 gik hun i gang med udvikle en ny bold. Resultatet blev ”Eir”, som er lavet af blødere materiale end traditionelle fodbolde, og som er mindre og hurtigere.

Foreløbig er der solgt ca. 16.000 eksemplarer af den særlige bold, fortæller Majken Gilmartin til New York Times. DBU tillod for fire år siden, at Eir-bolden kan bruges i de danske  turneringer, og Gilmartin håber på, at det internationale fodboldforbund FIFA vil gøre bolden til standard for kvinder.

I USA er det tilladt at bruge andre bolde i ungdomsrækkerne, hvis alle klubber er enige om at bruge dem. Brandi Chastian, der er tidligere landsholdsspiller, siger til New York Times, at hun ikke tror, at den danske bold vil blive taget i brug blandt de bedste spillere. Men hun vurderer, at der er muligheder i de yngre rækker.

”For det giver ingen mening, at 12-års piger skal bruge den samme bold som en mand på næsten 100 kilo bruger,” som hun siger til den amerikanske avis.

I følge artiklen kan den danske bold mindske risikoen for knæskader og den vil kunne også begrænse antallet af hjernerystelser, som – skriver avisen – kvindelige fodboldspillere har to-tre gange større risiko for at få end mandlige spillere.

Hele artiklen i New York Times kan læses her.

Du kan se mere om Eir-bolden her.

Se mere på eirsoccer.com
Se mere på eirsoccer.com